På Team Danmarks informationsmøder om ungdomsuddannelse og eliteidræt får atleter og deres forældre inspiration og gode råd til, hvordan man kan kombinere ungdomsuddannelse og elitesport. 

Informationsmøder om ungdomsuddannelse og eliteidræt

Team Danmark holder hvert år en række inspirationsoplæg i forbindelse med optagelse på ungdomsuddannelse. 

 Atleter og forældre kan bl.a. høre om:

  • Information om muligheder for at kombinere erhvervs- eller gymnasial ungdomsuddannelse med elitesport
  • Den nye 3-årige forsøgsordning med reduceret fagrække
  • Team Danmark sportslig godkendelse: ansøgningsprocedure, sportslige krav og hvilke muligheder en godkendelse kan give
  • Gode råd til hvordan atleter kan få succes med både sport og ungdomsuddannelse – og hvordan forældre støtter op om dette
  • Lokale elitesportstilbud og møde lokale uddannelsesinstitutioner

Informationsmøder vedr. optag i 2027:

  • Tirsdag d. 10. november 2026 kl. 17.30
    Rådhussalen, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C
  • Tirsdag d. 17.nov. 2026 kl. 18.30
    Gunnar Nu Salen, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby
  • Torsdag d. 30. november 2026 kl. 18.30
    Gigantium, Konferencesalen, Willy Brandts Vej 31, 9220 Aalborg Ø
  • Onsdag d. 6. januar 2027 kl. 18.30
    Nature Energy Park, Højstrupvej 7B, niv, 3, 5200 Odense V

Tilmelding er ikke nødvendig.

Tag endelig fat i Stine Møllebro ([email protected], 21442131), hvis I har spørgsmål.

Sportslig godkendelse

En sportslig godkendelse er relevant for dig, der dyrker eliteidræt og går på - eller skal til at søge ind på - en gymnasial ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse.

Med en sportslig godkendelse fra Team Danmark kan atleter efter aftale med skolen få:

  • forståelse for situationen som atlet og få fleksibilitet i hverdagen og i forbindelse med eksamen.
  • forrang ved optag
  • adgang til supplerende undervisning
  • forlænget ungdomsuddannelse
  • mulighed for fleksible løsninger i forbindelse med morgentræning
  • fleksibilitet i forbindelse med sportsligt fravær
  • mulighed for at udskyde afleveringer og eksamener
  • tilknytning af eliteidrætskoordinator på skolen
  • mulighed for at indgå i forsøgsordningen med 3-årig Team Danmark-forløb

Team Danmarks uddannelsespartnere tilbyder fleksible muligheder. Overvejer du at søge ind på en uddannelse, der ikke er Team Danmark uddannelsespartner, anbefaler vi, at du kontakter skolen forinden og hører, om de tilbyder fleksible rammer for elever, der kombinerer ungdomsuddannelse med elitesport.

Her finder du en oversigt over Team Danmarks uddannelsespartnere

En sportslig godkendelse fra Team Danmark kan anvendes på både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.

Du kan få en sportslig godkendelse, hvis du lever op til de sportslige kriterier, som Team Danmark og dit forbund i fællesskab har lavet.

Her kan du se de enkelte forbunds kriterier for sportslig godkendelse

 

Ansøgning om sportslig godkendelse

Ansøgning om sportslig godkendelse til skoleåret 2027-2028 bliver behandlet efter ansøgningsfristen, som er d.11. januar 2027. Team Danmark melder tilbage med svar senest d. 2. februar 2027.
Ansøgninger efter ansøgningsfristen, samt ansøgninger til igangværende ungdomsuddannelse bliver behandlet løbende.

Søg sportslig godkendelse her

Har du spørgsmål, kontakt Team Danmark på [email protected] og skriv "Sportslig godkendelse" i emne.

Yderligere

oplysninger

Kontakt

Links

  • Gymnasial ungdomsuddannelse

    Der findes en række tilbud, som gør det lettere at kombinere en gymnasial ungdomsuddannelse med eliteidræt.

  • Erhvervsuddannelse

    Team Danmark samarbejder med danske erhvervsskoler og undervisningsministeriet om at sikre fleksibilitet for elever på erhvervsuddannelserne.

  • Forsøg med 3-årig Team Danmark-ordning

    Ny forsøgsordning på STX og HHX giver atleter mulighed for at reducere antallet af fag, så frigives mere tid til at kombinere uddannelse med træning, konkurrencer, træningslejre, transport og restitution.

  • Elitekommuner

    Team Danmark samarbejder med Elitekommuner i hele landet om at udvikle og understøtte lokale talentmiljøer. Hvis du bor i en elitekommune, kan du søge om at blive lokal godkendt eliteidrætselev.

Tilmeld dig vores nyhedsmail