Team Danmark har etableret højdefaciliteter bestående af seks værelser samt opholdsrum i Idrættens Hus i Brøndby. Faciliteterne kan bruges af atleter og til forskning.

Team Danmark har via donation fra Novo Nordisk fonden etableret højdefaciliteter til ophold i en simuleret højde på op til 3500 meter.

Faciliteterne består af seks dobbeltværelser samt et tilhørende opholdsrum/stue i Idrættens Hus i Brøndby og kan bruges både af atleter og til forskning. Evt. træning kan udføres i opholdsrummet, der også tjener som socialt rum.

Muligheder for atleter

  • Identifikation af højde-sensitivitet

    Det er meget forskelligt fra atlet til atlet, hvor meget en given højde (f.eks.2000 meter) påvirker kroppen fysiologisk.

    Derfor er individuel afprøvning relevant for at beslutte, hvordan man kan anvende højdetræning og med hvilket formål (se bl.a. punkt 2 og 3). Overordnet  handler det om, at højden skal yde mindst mulig negativ indvirken på trænings- og præstationsevnen i forhold til et forestående ophold i højden.

    Dette kan undersøges ved at måle graden af ilt desaturation i blodet i hvile og under arbejde.

  • Tilvænning til højde (højde-akklimatisering) og bidrag til højde-eksponering

    Akklimatisering til højde kan være relevant, hvis man ikke har mulighed for at ankomme på en høj lokalitet i tilpas tid (~1 uge før) til at opnå naturlig højde-akklimatisering op til forestående konkurrence. Dette gælder især, hvis man påvirkes meget af en given højde (se punkt 1).

    I tillæg kan højde-eksponering hjemmefra gøre, at overgangen til ”klassisk” højdetræning bliver nemmere i forhold til at mindske gener som hovedpine. Årsagen hertil er, at der allerede inden for få døgn sker nyttige tilpasninger, der mindsker ubehag og forbedrer præstationsevne i træning og/eller konkurrence. Dette knyttet til bl.a. væskeregulering og en øget vejrtrækning og blod hæmatokrit. 

    Ophold i højderum hjemmefra kan således også medvirke til en øget samlet højde-eksponering i kombination med en efterfølgende ”naturlig” højdetræningslejr, der forventeligt vil øge sandsynlighed for en stigning i blodets hæmoglobin-masse.

  • Konkurrence-simulation

    For at tilpasse taktik og pacing til en forestående konkurrence kan det være relevant at afprøve, hvor meget/lidt , man påvirkes fysiologisk af en given højde. Ideelt afprøves dette efter minimum 5-7 dage med forudgående akklimatisering (se punkt 1+2).

  • Ønske om at øge blodets hæmoglobin-masse

    Vil man øge blodets hæmoglobin-masse uden at forlade Danmark, skal man bruge flest mulig af døgnets 24 timers i højderum, samtidig med at man kan passe den daglige træning og evt. uddannelse og job bedst muligt.

    Minimumsdosis for at sandsynliggøre en relevant stigning i hæmoglobin-massen:
         
    - Total varighed >3 uger
    - Daglig højdestress > 10 timer (ikke over 3500 m)
    - Total ”dosis” > 700 ”kilometer timer”, hvilket svarer til f.eks. 12 timer dagligt ved 2200 m i 4 uger.
    - Forudgående jern-status profil via blodprøve så jern ikke er mangelvare.
    - Start er som udgangspunkt ved 2000 m og øg gradvis højden med 200-400 m/uge (ikke over 3500 m)

    Med afsæt i ovenstående punkter aftales der en plan med en fagekspert fra Team Danmark.

     

    Måling af ilt-saturation bruges løbende som guide til anvendt højde. Målet er at opnå hvilesaturation på <95%. Man overstiger som grundregel ikke 3000 m, da særligt søvn og generel restitution ofte påvirkes negativt ved for høj højde. Er saturation højere end ønsket, kan højder op til 3500 m overvejes. Løbende justering af højde træffes med afsæt i generel træningsstress, således at man med fordel kan sænke højden på hårde træningsdage eller ved nedsat friskhed over flere dage. Tilsvarende kan man efter 1 uge vælge at øge højden i den høje ende (eks. 400 vs 200 m ekstra), hvis træningsstress er beskedent, og man oplever høj friskhed. 

    Ophør af ophold kan også komme på tale - især ved sygdom.

     

  • Forlængelse af stress-respons og timing med konkurrence-klima

    Dette gælder særligt, hvis man har været afsted på klassisk ”naturlig” højdetræning (typisk ~4 uger ved ~2000 m) og her har opnået en stigning i blodets hæmoglobin-masse, der øger kroppens maksimale ilt leverance.

    En evt. stigning i hæmoglobin-masse forsvinder efter ~2 uger tilbage ved hav niveau, men af praktiske (eks. trænings-lokaliteter og specificitet) og økonomiske hensyn kan det være relevant at være hjemme i Danmark mellem en ”naturlig” højdeperiode og en vigtig konkurrence som eksempelvis et EM eller VM. Højderum kan således anvendes til at modvirke tab af effekt på blodet opnået i ”naturlig” højde.

    Længerevarende perioder med varmetræning (typisk ~5 uger med 5 ugentlige varme sessioner) har også vist at kunne øge blodets hæmoglobin-masse på lige fod med højde, inklusiv en henfaldsperiode på ~2 uger. Således vil højde-stress efter en varmeperiode eller vice-versa, teoretisk kunne bruges til at stimulere til opretholdt hæmoglobin-masse. I praksis bør den valgte rækkefølge være dikteret af det miljø man skal konkurrere i (dvs skal man præstere højt er det vigtigt man opretholder højdestress tæt på afrejse, mens varmestimuli skal opretholdes, hvis man skal præstere varmt). 
    Der laves en samlet plan, der tager alle ovennævnte forbehold med.

  • Øge trænings-stress.

    For den samme absolutte belastning (eks. 200 W på kondicykel) vil simuleret højde kort beskrevet øge, dels det muskulære metabolske stress, dels det kredsløbsmæssige stress.

    I situationer med småskader, hvor man som atlet er mekanisk begrænset, kan træning med tynd luft således bruges til at mindske de forventelige effekter af såkaldt ”detræning”. I tillæg synes særligt gentaget sprint-træning i tynd luft også at kunne medføre bedre tilpasninger til træning end samme sprint-intervaller udført ved hav niveau.

Forudsætninger for brug af højderum

Atleter og forskere kan benytte højderum, når de opfylder følgende forudsætninger.

Atleter:

  • Brug af højderum skal være afstemt og koordineret med forbund (træner og/eller sportschef).
  • Der skal  foreligge en klar aftale med en fagekspert (fysiolog) om, hvad rummet skal anvendes til jævnfør de 6 punkter herover.
  • Man skal være sund og rask for at anvende rummene. Ophold i tynd luft kan give ubehag, typisk i form af hovedpine, og kan sænke appetit og søvnkvalitet. Dette er ofte et forbigående fænomen, der er mest markant ved akut eksponering og i starten af et længere ophold (uge 1).
  • Der afviges ikke fra plan, med mindre det aftales løbende med fagekspert.
  • Man forholder sig til ubehag/gener og kommunikerer dette til fagekspert. Ophør af rumbrug er altid en     mulighed, særligt i tilfælde af sygdom, da højde er et stress for kroppen. 

 

Forskere:

  • Der skal foreligge en gyldig etisk godkendelse af forsøgsprotokol i forhold til anvendt højde og andre interventioner.

Yderligere

oplysninger

Kontakt

links

  • Anvendelse af højderum hos Team Danmark

    I dette dokument finder du anvendelsesmuligheder og retningslinjer for hhv. atleter og forskere samt litteratur vedr. højdetræning.

Tilmeld dig vores nyhedsmail