Røgfri nikotin
Brug af snus, nikotinposer og andre og røgfri nikotinprodukter kan have negativ effekt på både præstation, restitution og sundhed.
Mange opfatter snus, nikotinposer og andre røgfri nikotinprodukter som harmløse alternativer til rygning eller tror, at det kan forbedre deres præstation og hjælpe med stresshåndtering. Men brug af røgfri nikotin har dokumenteret skadelige effekter på kognitiv præstation og fysisk ydeevne.
Nogle oplever en subjektiv følelse af øget fokus og skarphed ved brug af røgfri nikotin, men forskning viser, at denne effekt primært ses hos personer, der allerede er afhængige. Selvom nikotin har en veldokumenteret effekt på det autonome nervesystem, er de samlede konsekvenser for præstation, restitution og sundhed i elitesport negative.
5 gode grunde til at droppe røgfri nikotin
Som eliteatlet bør du tænke dig ekstra godt om, før du vælger at bruge snus, nikotinposer og lignende. Her er 5 gode grunde til, at brug af røgfri nikotin er et dårligt valg, når du dyrker elitesport.
- Nikotin forbedrer ikke din præstation, men kan faktisk forringe både din fysiske ydeevne og din evne til at fokusere.
- Nikotin stresser dit hjerte. Øget puls og blodtryk kan belaste dit kredsløb, hvilket ikke ikke er optimalt, når du vil præstere på topniveau.
-
Afhængighed kommer hurtigere, end du tror. Nikotin påvirker hjernens belønningssystem, og du risikerer hurtigt at blive afhængig.
-
Brug af nikotin går ud over din restitutionsevne. Nikotin kan forstyrre din søvn og din genopladning, hvilket kan gå ud over både din træning og dine præstationer i konkurrence.
-
Du sætter din sundhed på spil. Snus og nikotinposer kan skade tandkødet, øge risikoen for angst og depression og muligvis føre til metaboliske sygdomme på sigt.
Som atlet er du altid velkommen til at henvende dig til en af Team Danmarks ernæringsfysiologer, hvis du har spørgsmål. Har du brug for hjælp og vejledning til at stoppe med at bruge snus eller andre nikotinprodukter, kan du også læse mere på Sundhedsstyrelsens stoplinje - https://stoplinien.dk/
Yderligere
oplysninger
Kontakt
-
Cecilie Refsgaard
Ernæringsfysiolog
Telefon:3027-8937
E-mail:[email protected] -
Majke Jørgensen
Ernæringsfysiolog
Telefon:2530-5907
E-mail:[email protected] -
Lene Bundgaard
Sportsdiætist
Telefon:4060-8943
E-mail:[email protected] -
Pernille Krogh Björklund
Ernæringsfysiolog
Telefon:2782-2204
E-mail:[email protected]
-
Kathrine Højgaard Hansen
Ernæringsfysiolog
Telefon:3161-3361
E-mail:[email protected]
Links
-
Kost og elitesport
I 'Kost og elitesport' kan du læse mere om, hvordan du får den bedst mulige fordeling af næringsstoffer i din kost samt redskaber og viden, der hjælper dig til at træffe fornuftige valg omkring kosten og dermed skabe det bedst mulige udgangspunkt for at præstere.
-
Kend dit energibehov
Beregn hvor meget energi, din krop har behov for, afhængig af hvor meget og hvor hårdt du træner.
-
Hvor meget væske har du brug for?
Lav din egen væsketest for at regne ud, hvor meget det er nødvendigt at drikke før, under og efter konkurrence og træning.
-
Kosttilskud
Kosttilskud flytter ikke en atlet fra nummer 100 til medaljeskamlen, men en række kosttilskud kan være med til at rykke nogle marginaler, hvis de bruges korrekt.