Gymnasial ungdomsuddannelse med sportslig godkendelse | Team Danmark

Der findes en række tilbud, som gør det lettere at kombinere en gymnasial ungdomsuddannelse med eliteidræt.

Sportslig godkendelse

Du kan få en sportslig godkendelse, hvis dit forbund har en aftale med Team Danmark, og du opfylder de kriterier, som forbundet og Team Danmark har lavet i fællesskab.

Med en sportslig godkendelse fra Team Danmark kan du:

  • gøre skolen opmærksom på din status som atlet
  • skabe forståelse for din situation og få fleksibilitet i hverdagen og i forbindelse med eksamen
  • få adgang til supplerende undervisning
  • forlænge din ungdomsuddannelse

Her kan du se de enkelte forbunds kriterier for sportslig godkendelse.

Ansøgning om sportslig godkendelse

Ansøgning om sportslig godkendelse bliver behandlet efter ansøgningsfristen, som normalt ligger i januar.

Hvis du allerede er i gang med en ungdomsuddannelse og ønsker at søge om en sportslig godkendelse, behandler vi som oftest din ansøgning i løbet af 1-2 uger.

Søg sportslig godkendelse her.

Informationsmøder om ungdomsuddannelse og eliteidræt

Informationsmøder 2020

Informationsmøder 2020

Team Danmark holder i år syv informationsmøder fordelt over hele landet, hvor du får en grundig introduktion til, hvordan du kan kombinere ungdomsuddannelse og eliteidræt. Download invitation til informationsmøderne som pdf her.

Team Danmark afholder hvert år en række informationsmøder om ungdomsuddannelse og eliteidræt.

På informationsmøderne kan du bl.a. høre om:

  • Sportslig godkendelse – og mulighederne, der følger med
  • Erhvervsuddannelser og Gymnasiale uddannelser
  • Supplerende undervisning – hvem, hvornår, hvor meget?
  • Gode råd – planlægning, samarbejde, sport-life balance
  • Forventninger til dig – vær proaktiv, tag ansvar
  • Lokale tilbud på området
  • Team Danmarks værdisæt for talentudvikling

Ansøgning om sportslig godkendelse for skoleåret 2020-2021 bliver behandlet efter ansøgningsfristen, som er den 10. januar 2020.

Team Danmark melder tilbage senest den 6. februar 2020.

 Download invitation til informationsmøderne som pdf her.

Forlænget ungdomsuddannelse

Der er både fordele og ulemper ved at forlænge din ungdomsuddannelse. Det er vigtigt, at en forlængelse giver mening for dig, da der er store forskelle i de enkelte sportsgrene i forhold til træningsmængde, rejseaktivitet mv. Vi anbefaler, at du snakker med din træner, vejleder og øvrige nøglepersoner, der kender til din situation.

Det er vigtigt, at du søger information om, hvilken ordning den/de skole(r), du overvejer at søge ind på, kan tilbyde dig. Den enkelte skole afgør, om den ønsker at tilbyde forlængede forløb, og hvordan det enkelte forløb bliver planlagt.

En række skoler har stor erfaring med at tilrettelægge forløb for Team Danmark-elever. Du kan se en liste over vores uddannelsespartnere.

Se liste over Team Danmarks uddannelsespartnere på her

Hvis du undervejs i forløbet stopper med at dyrke sport – for eksempel på grund af en skade – har du ret til at fortsætte dit forlængede forløb. Du kan dog også høre, om det er muligt for skolen at ændre til et almindeligt forløb.

Supplerende undervisning

Hvis du er meget væk fra skolen i forbindelse med forbundsaktiviteter (træningslejre, samlinger, internationale mesterskaber og stævner), kan du have behov for supplerende undervisning.

Læs mere om supplerende undervisning her.

Scholarships i USA

Danske atleter, der søger til USA i forbindelse med scholarships, kan møde en række udfordringer.

Læs og download Gode råd om scholarships og livet som studerende i udlandet her. 

I nogle tilfælde vil organisationen National Collegiate Athletic Association (NCAA) ikke anerkende et forlænget uddannelsesforløb. Team Danmark har derfor i samarbejde med Undervisningsministeriet udarbejdet et notat på engelsk, som beskriver, hvordan den danske gymnasieuddannelse er opbygget. Læs og download notatet her.

Læs om konvertering af karakterer fra dansk til amerikansk skala her. 

Yderligere

information

Kontakt

Links

  • Sportslig godkendelse

    En sportslig godkendelse gør det lettere at kombinere uddannelse og eliteidræt.

  • Godkendelseskriterier

    De enkelte forbundens kriterier for sportslig godkendelse til forlænget ungdomsuddannelse.

  • Informationsmøder

    Team Danmark holder i år syv informationsmøder, hvor du får en grundig introduktion til, hvordan du kan kombinere ungdomsuddannelse og elitesport.

  • Søg supplerende undervisning

    Her kan skoler, der har et login, søge Team Danmark om supplerende undervisning.

  • Opret login

    Her kan skoler oprette et login til at søge om supplerende undervisning til atleter.

  • Team Danmark og uddannelse

    Gå til hovedsiden for uddannelse og se mere om, hvordan Team Danmark arbejder med dual career.

  • Uddannelsespartnere

    Team Danmark har uddannelsespartnere fordelt over hele landet, som er med til at sikre en høj kvalitet i tilbud til eliteatleter.

TEAM DANMARK