Eliteidræt og erhvervsuddanelse

Team Danmark samarbejder med Danske Erhvervsskoler og Undervisningsministeriet om at sikre fleksibilitet for elever på erhvervsuddannelserne.
Sportslig godkendelse
En sportslig godkendelse er kun relevant for dig, som skal til at søge ind på en ungdomsuddannelse, eller som allerede går på en ungdomsuddannelse.
Du kan få en sportslig godkendelse, hvis du lever op til de sportslige kriterier, som Team Danmark og dit forbund i fællesskab har lavet.
Med en sportslig godkendelse fra Team Danmark kan du efter konkret aftale med skolen:
- gøre opmærksom på og skabe forståelse for din situation som atlet og få fleksibilitet i hverdagen og i forbindelse med eksamen.
- få adgang til supplerende undervisning.
- forlænge din ungdomsuddannelse.
Team Danmarks uddannelsespartnere tilbyder allerede fleksible muligheder. Overvejer du at søge ind på en uddannelse, der ikke er Team Danmark uddannelsespartner, anbefaler vi, at du kontakter skolen forinden og hører, om de tilbyder fleksible rammer for elever, der kombinerer ungdomsuddannelse med elitesport.
Her finder du en oversigt over Team Danmarks uddannelsespartnere
Her kan du se de enkelte forbunds kriterier for sportslig godkendelse
Ansøgning om sportslig godkendelse
Ansøgning om sportslig godkendelse kan ske løbende. Vi tilstræber at behandle din ansøgning inden for to uger.
Informationsmøder om ungdomsuddannelse og eliteidræt
Team Danmark holder i år fem inspirationsoplæg i forbindelse med optagelse på ungdomsuddannelse i 2025. Her får atleter og deres forældre inspiration og gode råd til, hvordan man kan kombinere ungdomsuddannelse og elitesport.
Atleter og forældre kan bl.a. høre om:
- Information om muligheder for at kombinere erhvervs- eller gymnasial ungdomsuddannelse med elitesport
- Team Danmark sportslig godkendelse– ansøgningsprocedure, sportslige krav og hvilke muligheder en godkendelse kan give
- Gode råd til hvordan atleter kan få succes med både sport og ungdomsuddannelse – og hvordan forældre støtter op om dette
- Høre om lokale elitesportstilbud og møde lokale uddannelsesinstitutioner
Læs mere og se, hvor og hvornår der er informationsmøder her
Forlænget erhvervsuddannelse
Med en sportslig godkendelse har du mulighed for at forlænge både skole og praktikophold med op til 50 procent.
Det er vigtigt, at du søger information om, hvilken ordning den/de skole(r), du overvejer at søge ind på, kan tilbyde dig. Den enkelte skole afgør, om den ønsker at tilbyde forlængede forløb, og hvordan det enkelte forløb bliver planlagt.
Supplerende undervisning
Hvis du er meget væk fra skolen i forbindelse med forbundsaktiviteter (træningslejre, samlinger, internationale mesterskaber og stævner), kan du have behov for supplerende undervisning. I den forbindelse kan skolen ansøge Team Danmark om finansiering af den supplerende undervisning.
Uddannelsespartnere

Praktikvirksomheder
En række virksomheder over hele landet tilbyder fleksible og elitesportsvenlige praktikforhold. Se listen her.
Mange skoler tilbyder fleksible vilkår for elitesportselever. Team Danmark har et samarbejde med en række skoler, som gør en særlig indsats for Team Danmark-elever.
Team Danmarks uddannelsespartnere har typisk en vis volumen af elever med en sportslig godkendelse, hvilket gør det nemmere at strukturere eliteidrætsvenlige forløb.
Praktik

Bliv Team Danmark Praktikpartner
Vil din virksomhed ansætte en eliteatlet på fleksible vilkår?
Hvis en virksomhed ansætter en atlet på fleksible vilkår, vil virksomheden kunne blive Team Danmark Praktikpartner og få lov til at bruge det særlige praktikpartnerlogo i sin markedsføring.
Læs mere i folderen Få en vinder på holdet.
En lang række virksomheder fordelt over det meste af landet tilbyder fleksible og elitesportsvenlige praktikforhold for eliteatleter.
Yderligere
information
Kontakt
-
Lotte Lund Pedersen
Sekretær
Telefon:2614-2529
E-mail:[email protected] -
Christina Teller
Faglig leder, Karriere og Talentudvikling
Telefon:2326-7610
E-mail:[email protected] -
Morten Brammer Olesen
Dual career konsulent
Telefon:6019-3070
E-mail:[email protected] -
Lasse Kirkelund
Konsulent, Dual Career og Talentudvikling
Telefon:4174-7703
E-mail:[email protected]
Links
-
Sportslig godkendelse
En sportslig godkendelse gør det lettere at kombinere uddannelse og eliteidræt.
-
Godkendelseskriterier
De enkelte forbunds kriterier for sportslig godkendelse til forlænget ungdomsuddannelse.
-
Informationsmøder ungdomsuddannelse
Team Danmark holder hvert år en række informationsmøder, hvor atleter og deres forældre kan få en grundig introduktion til, mulighederne for at kombinere ungdomsuddannelse og elitesport.
-
Søg supplerende undervisning
Her kan skoler, der har et login, søge Team Danmark om supplerende undervisning.
-
Opret login
Her kan skoler oprette et login til at søge om supplerende undervisning til atleter.
-
Life skills undervisningsmateriale
Undervisningsmateriale til undervisning i Life Skills for atleter i alderen 15-21 år.