Mange virksomhedsejere drømmer om medarbejdere, der tør lære af fejl, selv beder om feedback og tager ansvar for læring. For eliteatleter kræver det ikke et kursusforløb. Det er sådan, de er bygget.

19. November 2026

Kronik af Peter Fabrin, Adm. direktør, Team Danmark, og Tomas Ballisager, Adm. direktør, Konsulenthuset Ballisager. Bragt i Børsen 19.11.2026.

 

Eliteatleter besidder nogle særlige kompetencer, som er attraktive for mange virksomheder. Men det er det ikke alle ledere, der er klar over, og det er heller ikke altid, at atleten selv ved det.

Når en eliteatlet stopper sin sportskarriere, er det et stort kapitel, der lukker. Det er ikke bare sidste træning, sidste kamp eller sidste konkurrence. Det er farvel til en hverdag med faste rytmer, klare mål og et fællesskab, hvor alle arbejder mod det samme. For mange er det også et farvel til en identitet, der har været altopslugende siden ungdommen: ”Jeg er atlet”.

Det kan måske være befriende for nogen. Men det kan også være svært. For hvad gør man, når den drivkraft, der har styret kalenderen, valgene og ambitionerne i årevis, pludselig skal have en ny retning? Hvad tager man med sig? Og hvordan oversætter man ekstrem dedikation og en viljestyrke af stål til et sprog, som en arbejdsgiver kan genkende?

Det er spørgsmål, som både atleter og virksomheder i langt højere grad bør jagte svaret på. Ikke kun af hensyn til den enkelte, men fordi dansk erhvervsliv risikerer at gå glip af kompetencer, der er både sjældne og stærkt efterspurgte.

 

Et unikt afsæt for en ny karriere

Medaljer, rekorder og internationale præstationer der samler og inspirerer Danmark, er det vi kender eliteidræt for. Men det er bare en lille del af det at være eliteatlet. Toppræstationer i sport handler i meget høj grad om at udvikle evnerne til at sætte ambitiøse mål, arbejde systematisk, håndtere pres, samarbejde og rejse sig efter nederlag. At blive en lille smule bedre i morgen end i dag. Menneskelige kompetencer som er gavnlige langt ud over sporten, og som ikke forsvinder, når sportstøjet lægges på hylden. Tværtimod kan de blive et værdifuldt afsæt for en ny karriere.

Problemet er, at de ikke altid er lette at få øje på i en traditionel rekrutteringsproces. Et CV fortæller måske om OL-deltagelse, landshold og titler, men ikke nødvendigvis om den disciplin, læringsparathed og ansvarsfølelse, der ligger bag. Derfor bliver eliteatleter nogle gange målt for meget på, om de har haft den samme jobtitel, brancheerfaring eller lineære karrierevej som andre ansøgere. Og her bliver de ofte fundet for lette. For atleter har netop nogle særlige kompetencer, som ikke så mange andre har.

Og for mange atleter, er det også en svær øvelse at sætte ord på de kompetencer, de har tillært sig gennem et liv som eliteatlet.

Bag en international toppræstation ligger nemlig tusindvis af timer med målrettet træning, analyse, feedback og justeringer. Evnen til at fastholde fokus, når omgivelserne støjer. Viljen til at tage ansvar for detaljerne – og samtidig forstå, at de bedste resultater skabes i samspil med andre. Atleter er vant til at evaluere deres præstationer ærligt, modtage direkte, kontant feedback i hektiske situationer og omsætte den til forbedringer med det samme. De ved, at modgang ikke er en undtagelse, men en naturlig del af vejen mod et mål.

Det gælder også, når planen ændrer sig. En skade, en udtagelse, en konkurrence, der ikke går som håbet, eller en sportsgren, der ændrer vilkår, kan pludselig tvinge atleten til at finde en ny vej frem. Den erfaring med at omstille sig, holde retning og tage næste skridt er værdifuld langt uden for idrætten.

Det betyder selvfølgelig ikke, at en tidligere atlet automatisk passer til ethvert job. Faglighed, erfaring og motivation er afgørende inden for såvel eliteidræt som erhvervsliv. Men i en tid, hvor mange virksomheder efterlyser medarbejdere, der kan lære hurtigt, navigere i forandring, samarbejde på tværs og holde hovedet koldt under pres, bør flere se nysgerrigt på den bagage, eliteatleter kommer med.

De har nemlig ofte med en komprimeret livsuddannelse. De har tidligt skullet træffe svære valg, prioritere hårdt og stå på mål for deres beslutninger. De har lært, at man ikke kan styre konkurrenternes budgetter, valg eller præstationer – men at man kan tage ansvar for sin egen forberedelse og indsats. Den erkendelse er mindst lige så relevant i en virksomhed som i en båd, på en bane eller i en arena.

 

En bro mellem to verdener

Eliteatleters overgang fra sporten til erhvervslivet er selvfølgelig ikke virksomhedernes ansvar. Atleterne skal selv tage aktivt ejerskab. Og de skal blive bedre til at sætte ord på det, som i sportens verden kan føles selvfølgeligt: Hvad betyder det konkret, at man er målrettet? Hvordan har man samarbejdet? Hvornår har man håndteret modgang, taget lederskab eller fundet en ny vej, når planen brast?

Her kan uddannelse, studiejob, praktik, netværk og mødet med andre fagligheder spille en afgørende rolle – og kan i mange tilfælde godt ske allerede, mens karrieren er i gang. En dobbeltkarriere er ikke et tegn på manglende dedikation til sporten. Den kan tværtimod give atleten flere perspektiver, et stærkere fundament og et fællesskab uden for idrætten. Og når sportskarrieren slutter, er det værdifuldt at have åbnet døre og fået erfaringer, man kan bygge videre på.

Netop derfor samarbejder Team Danmark og Konsulenthuset Ballisager om at bygge bro mellem de to verdener, som på mange måder ligner hinanden mere, end man skulle tro. I både sport og erhvervsliv arbejder man med talent, udvikling, præstation og fællesskab. I begge verdener ved man, at potentiale ikke altid kommer i en velkendt indpakning. Og både i sportens verden og ude i virksomhederne kan man være med til at gøre overgangen fra eliteidræt til arbejdsliv mere overskuelig, konkret og værdiskabende.

Det kræver, at vi hjælper atleterne med at oversætte deres kompetencer. Men det kræver også, at virksomheder tør kigge efter potentialet – ikke kun efter den mest genkendelige profil. Måske er den kandidat, der ikke har fulgt den sædvanlige vej, netop den, der møder bedst forberedt, tager ansvar, søger feedback og bliver ved, når opgaven er svær.

Når et sportskapitel slutter, forsvinder ambitionerne sjældent. De søger blot et nyt sted at gøre gavn. Lad os sørge for, at endnu flere eliteatleter både får og griber den mulighed. Danmark har ikke råd til at lade gyldne kompetencer gå tabt.

Yderligere

oplysninger

Kontakt

Link

  • Atletkompetencer

    Mange eliteatleter undervurderer sig selv, når de skal videre i arbejdslivet. De er vant til at være målrettede, strukturerede og håndtere modgang, men kan have svært ved at sætte ord på, hvordan erfaringerne fra sporten skaber værdi på en arbejdsplads.

Tilmeld dig vores nyhedsmail