Team Danmark søger en kollega, der kan være med til at videreudvikle brugen af data i dansk eliteidræt
I Team Danmark forsøger vi konstant at udnytte data fra mange forskelligartede datakilder. Vi søger nu en medarbejder til faggruppen Sportsanalyse & Teknologi, som kan være med til at styrke os på området i jagten på medaljer til Danmark.
Vi søger en kollega til faggruppen Sportsanalyse & Teknologi. Vi er en lille ekspertgruppe i Team Danmark bestående af to dataanalytikere og to præstationsingeniører. Udover tæt intern sparring vil du indgå i tværfaglige samarbejder med vores øvrige faggrupper Sportsfysiologi, Sportspsykologi, Sportsernæring, Sportsmedicin og Sportsmanagers samt Dual Career og Talentudvikling.
I jagten på medaljer forsøger vi konstant at udnytte data fra mange forskelligartede datakilder – fra video og tagging til realtidsdata fra sensorer og wearables. Fagområdet er under stor udvikling, vi er derfor konstant nysgerrige på nye metoder og ideer.
I de kommende år har vi særligt fokus på, hvordan vi kvantitativt kan nuancere idrætspræstationer, og hvordan vi bedst strukturerer atleternes præstationsdata til brug for både forbund og internt i Team Danmark. Vi håber derfor, at du har en bred interesse for dansk eliteidræt og gerne erfaring med at gennemføre projekter fra ide til implementering.
Arbejdsopgaverne i gruppen er forskelligartede og spænder tit over flere fagområder. Du skal derfor have mod på at sætte dig ind i nye fagområder og metoder. Eksempler på arbejdsopgaver kan være:
- At bidrage til at udvikle vores resultatdatabase samt vores værktøjer til analyse, kvalificering og forudsigelse af præstationer.
- Generel udvikling af nye analytiske tilgange som hjælper forbundene med at få større forståelse af tekniske og taktiske perspektiver. Det kan både indbefatte tidstunge dataopsamlingsopgaver i samarbejde med forbund eller udvikling af nye analytiske værktøjer.
- At teste/implementere nye metoder eller teknologier fra vores eksterne samarbejdspartnere. Gennem samarbejdsaftaler jagter vi de små teknologiske eller analytiske forbedringer, der kan være afgørende for forbund og atleter. Det er derfor vigtigt, at du er nysgerrig og videbegærlig i forhold til den teknologiske udvikling i eliteidræt.
- At være faglig sparringspartner for sportschefer og landstrænere og derigennem være med til at implementere nyeste viden ind i træningsmiljøer.
Vi forventer at du har følgende kvalifikationer og kompetencer:
- Relevant faglig og uddannelsesmæssig baggrund, minimum på kandidatniveau
- Arbejdsmæssig erfaring indenfor data science/dataanalyse er en fordel men ikke et krav
- Erfaring med kodning i fx Python eller R – alternativt stor erfaring med SQL og datapipelines
- Kendskab til Azure eller lign. cloud er en fordel men ikke et krav
- Personlig gennemslagskraft og gode samarbejdsevner
- Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
- Evne til at arbejde selvstændigt, struktureret og tværfagligt
Kontaktinfo og ansøgningsfrist
Du kan få nærmere oplysninger om stillingen hos Mikkel Keldmann på tlf. 41 74 77 01 eller mail [email protected].
Ansøgning sendes i en samlet PDF til [email protected] senest 10. februar 2026.
Løn og tiltrædelse
Vi er klar til at byde dig velkommen hurtigst muligt. Stillingen er på fuld tid og løn er efter kvalifikationer. Arbejdssted er Idrættens Hus i Brøndby.
Yderligere
information
Kontakt
-
Mikkel Keldmann
Dataanalytiker
Telefon:4174-7701
E-mail:[email protected]
Links
-
Sportsanalyse og teknologi
Her kan du læse om, hvordan Team Danmarks eksperter i biomekanik, præstationsanalyse, data og teknologi hjælper med præstationsoptimering i træning og konkurrence.