Team Danmark søger teknisk facilitetsansvarlig
Vil du arbejde hands-on med avanceret testudstyr og faciliteter i eliteidrættens verden? Har du teknisk forståelse og lyst til at sikre, at udstyr og faciliteter fungerer optimalt i hverdagen? Så er du måske vores nye kollega.
Hos Team Danmark arbejder vi hver dag for at skabe de bedst mulige rammer for dansk eliteidræt. Vi søger en teknisk stærk medarbejder, der kan varetage drift, vedligehold og klargøring af vores testudstyr, så det står skarpt og kan bruges af fageksperter og forskere.
Vi er i gang med at bygge et nyt hus, som vil stå færdigt i starten af 2027. Team Danmark har med midler fra en donation fra Novo Nordisk Fonden fået mulighed for at investere i unikke, nye testfaciliteter og nyt udstyr som fageksperter og forskere kan bruge – og som forhåbentlig skal bidrage til at finde de marginaler, der giver danske atleter de bedste betingelser for at vinde medaljer til Danmark. Vi har derfor brug for en ny kollega, som kan være ansvarlig for at vores udstyr og faciliteter er tilgængelige og fungerer i en travl hverdag.
Om rollen
Som teknisk facilitetsansvarlig får du en central rolle i den daglige drift af Team Danmarks tekniske faciliteter og udstyr. Du vil arbejde praktisk med installation, klargøring, service, og vedligehold samt bidrage til opbygningen af nye faciliteter i vores kommende hus.
Dine primære opgaver vil være:
- Drift af faciliteter og testudstyr herunder forberedelse og klargøring samt mulighed for at assistere ved tests af atleter eller i forbindelse med forskningsprojekter
- At yde teknisk support til fageksperter og forskere ifm. brug af testudstyr og faciliteter.
- Ansvarlig for, at der udføres service og vedligehold af udstyr.
- Sørge for oplæring af nye brugere sammen med Team Danmarks fageksperter.
- Deltage i opbygning af nye faciliteter f.eks. klimakammer, vindtunnel og træningsfaciliteter i nyt hus, der er ved at blive opført
- Udrulle og vedligeholde en ny intern udstyrsdatabase
Om dig
Vi søger en person med bred teknisk forståelse og lyst til at arbejde hands-on med udstyr og faciliteter. Du trives med at tage ansvar for, at tekniske løsninger fungerer i praksis, og du har let ved at sætte dig ind i nye systemer.
Vi forestiller os at du:
- Har en relevant uddannelsesbaggrund eller erfaring som eksempelvis maskintekniker, ingeniør, elektronikfagtekniker, elektriker eller lignende.
- Er praktisk anlagt og vant til at arbejde med værktøj og elektriske installationer, samt at du drives af at løse dagligdagens problemer.
- Har erfaring med at arbejde med drift, service og vedligehold af udstyr og faciliteter
- Arbejder struktureret og kan holde overblik over egne opgaver og husets udstyr
- Er ordentlig, nysgerrig og ambitiøs i din tilgang til arbejdet – i tråd med Team Danmarks værdigrundlag.
- Har en god forståelse og interesse for sportens verden
Vi tilbyder
Hos Team Danmark bliver du en del af en passioneret, ambitiøs og værdidrevet organisation, der arbejder dedikeret med eliteidræt. Du vil få en rolle, hvor du har stor indflydelse på optimering af rammerne for eliteatleter, og du vil få rig mulighed for at bruge din faglige viden i et dynamisk miljø.
Derudover kan du se frem til:
- Et team af dygtige kolleger inden for en bred vifte af fagligheder, som hver dag kæmper for, at atleterne kan kæmpe for Danmark.
- Et spændende og meningsfyldt arbejdsmiljø med fokus på bæredygtig udvikling af atleterne.
- Fleksible forhold og en stærk organisation, hvor vi har det godt og sjovt med hinanden
Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfrist: 27. februar kl. 12
Tiltrædelse: 1. maj
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Emilie Zwicky på 2671 7388 eller [email protected].
Ansøgning og CV sendes til [email protected]