Lørdag den 9. januar 2027 samles sportens største navne i Jyske Bank Boxen i Herning, når Sport 2026 hylder årets stærkeste præstationer til et brag af et live-show.

14. August 2026

Klar til en aften i sportens tegn?

Lørdag den 9. januar 2027 samles sportens største navne i Jyske Bank Boxen i Herning, når Sport 2026 hylder årets stærkeste præstationer i et brag af et live-show.

Et nyt navn i Hall of Fame

Traditionen tro kulminerer aftenen med afsløringen af et nyt medlem af Sportens Hall of Fame, der får sit ansigt foreviget med en buste i Idrættens Hus.

Æren går til en dansk sportsprofil, der har sat varige spor i dansk idræt og har afsluttet sin aktive karriere. Traditionen tro afslører det nye medlem selv sin buste på scenen i Jyske Bank Boxen, hvorefter den får en fast plads blandt de øvrige buster i Idrættens Hus i Brøndby. Sidste år blev tidligere cykelrytter Michael Mørkøv indlemmet som medlem nummer 42 i det fornemme selskab.

Ud over afsløringen af årets Hall of Fame byder showet på flere andre hædersbevisninger til både eliteudøvere og idrættens ildsjæle – krydret med stærke musikalske indslag. Hvem der optræder, og hvilke øvrige priser der uddeles, offentliggøres løbende frem mod showet.

Hvis du vil med til festen, kan billetterne købes nu via Ticketmaster.

Tilmeld dig vores nyhedsmail