Team Danmark og Ikast-Brande Kommune har underskrevet en hensigtserklæring om at kommunen fra 2026 bliver "Team Danmark Elite Innovationskommune'.

15. May 2025

Formålet med samarbejdet er at skabe endnu bedre vilkår for unge atleter og udvikle rammerne for talentudvikling i samspil med skole, træning og bolig. Den nye model bliver et supplement til Team Danmarks eksisterende kommunesamarbejder og giver mulighed for at afprøve nye tilgange, der er skræddersyet til de lokale styrker og potentialer i Ikast-Brande.

– Ikast-Brande har et stærkt fundament for talent- og elitearbejde – med tydelig politisk opbakning, stærke samarbejder og en imponerende campus-model, hvor skole, træning og bolig er samlet ét sted. Det giver unge atleter en hverdag med høj trivsel og få logistiske udfordringer, som kan være helt afgørende i en presset hverdag, hvor der bruges mange timer på både uddannelse og sport. Vi glæder os til sammen med kommunen at løfte kvaliteten af talentarbejdet yderligere – særligt i overgangen fra ungdom til senior – og håber meget på, at vi i fællesskab kan udvikle kommende verdensklasseatleter, som kan nå medaljeskamlerne og inspirere os alle sammen, siger Peter Fabrin, administrerende direktør i Team Danmark.

Aftalen løber i første omgang fra 2026 til 2029 og er en del af Team Danmarks strategi om at styrke dansk eliteidræt gennem lokale partnerskaber. Fokus vil være på idrætter som fodbold, håndbold, badminton og golf.

Yderligere

oplysninger

Kontakt

Link

  • Elitekommuner

    Team Danmarks Elitekommuner udvikler og understøtter lokale talentmiljøer, så unge talenter kan trives og udvikle sig til at kunne begå sig sportsligt på højeste internationale niveau.

Tilmeld dig vores nyhedsmail