SATS bliver officiel træningspartner for Team Danmark
Fra 2026 til 2028 indgår Team Danmark og SATS et samarbejde, der skal understøtte danske eliteatleters daglige træning og inspirere befolkningen til sundhed og sunde vaner. Mens Team Danmarks eliteatleter får adgang til at træne i SATS’ fitnesscentre, får SATS’ medlemmer mulighed for at træne side om side med og drage inspiration fra eliteatleter hver dag.
Fra 2026 bliver SATS en del af træningshverdagen for mange af Danmarks bedste atleter.
Til og med 2028 indgår Team Danmark og SATS nemlig et samarbejde, der gør SATS til officiel træningspartner for Team Danmark. Team Danmarks eliteatleter får dermed adgang til at træne i SATS’ fitnesscentre. Samtidig får SATS’ medlemmer mulighed for at træne skulder ved skulder med nogle af landets bedste atleter hver dag.
Samarbejde bygget på fælles værdier
En elitekarriere skal være bæredygtig – både fysisk og mentalt – og med det nye samarbejde bliver der bygget bro mellem eliteidrætten og et bredere idræts- og sundhedsbudskab for alle, der gerne vil træne og være fysisk aktive. Team Danmark og SATS vil hermed slå et slag for at sætte trivsel og mental sundhed i centrum og opmuntre til fysisk aktivitet – med et glimt i øjet og et fokus på, at det skal være ’røvfedt at træne’.
"Det betyder meget for os i SATS at udvide vores i forvejen gode samarbejde med Team Danmark. Gennem vores fælles engagement i Anti Doping Danmark deler vi allerede de samme værdier om ansvarlig træning, fællesskab og sundhed, og dette partnerskab er en naturlig forlængelse af den synergi," siger Thorbjørn Milling, der er Country manager i SATS Danmark. Han fortsætter:
”Samtidig glæder vi os til at tilbyde vores nuværende medlemmer et træningsmiljø, hvor de side om side med olympiske atleter kan gøre noget godt for både deres krop og sind."
Med dette udgangspunkt og med fælles værdier og mål, vil Team Danmark og SATS styrke dansk eliteidræt og skabe inspiration for hele Danmark til en aktiv og sund hverdag.
SATS har knap 30 fitnesscentre, som Team Danmark-atleter kan bruge til at vedligeholde deres fysiske træning i dagligheden, og når de f.eks. er til stævner væk fra deres sædvanlige fitnesscenter.
...
Foto: Lars Møller (OL 2022)
For yderligere information, kontakt:
Peter Fabrin, adm. direktør i Team Danmark, 20467722
Thorbjørn Milling, Country manager i SATS Danmark, 31100993
Om Team Danmark
Team Danmark er en offentlig selvejende institution under Kulturministeriet, som varetager den overordnede koordinering og udvikling af dansk eliteidræt på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde.
Derfor arbejder Team Danmark på at forbedre rammer og vilkår i bl.a. uddannelsessystemet, og vi arbejder hver dag tæt sammen med specialforbund, landstrænere og atleter om at skabe store danske præstationer på alverdens sportsarener.
Yderligere
oplysninger
Kontakt
-
Peter Fabrin
Administrerende Direktør
Telefon:2046-7722
E-mail:[email protected]
Link
-
Om Team Danmark
Team Danmark arbejder for at give danske atleter bedst mulige rammer og vilkår for, at de kan udleve deres potentiale og præstere på højeste internationale niveau. Vi optimerer hele vejen rundt om atleten - både på og uden for banen.
-
Næste niveau
Team Danmarks strategi og støttekoncept 2025-2028 beskriver, hvordan Team Danmark vil arbejde for at udvikle dansk eliteidræt til næste niveau, og hvordan vi samarbejder med forbundene.