Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark søger projektleder, som kan bidrage til at skabe rammerne for et anerkendt og attraktivt trænerhverv.

04. December 2025

DIF og Team Danmark har en ambition om at udvikle en ny dansk model for trænergerningen, hvor flere professionelle, veluddannede og fuldtidsansatte trænere arbejder side om side med frivillige trænere. Det handler ikke om at erstatte frivilligheden, men om at styrke den. Frivillige har brug for opbakning, sparring og koordinering, og her spiller den professionelle træner en nøglerolle.

Dansk idræt har behov for at tiltrække flere kompetente trænere, forbedre træneruddannelser og skabe flere attraktive trænerjobs for at fremme kvaliteten og udviklingen af idrætten i Danmark- især for børn og unge.

Til den opgave søger vi nu en projektleder, der får en central rolle i at udvikle en ny model for trænerhvervet. Det skal ske med inspiration fra en række igangsatte pilotprojekter, erfaringer fra udlandet og i samspil med kommuner, skoler og klubber.

 

Dine væsentligste arbejdsopgaver

Vi er allerede godt i gang med flere pilotprojekter, og som projektleder får du en central rolle i at drive og videreudvikle de fælles pilotprojekter mellem DIF og Team Danmark. Opgaverne spænder bredt – fra strategisk udvikling til praktisk gennemførelse:

  • Projektledelse af de fælles pilotprojekter, herunder planlægning, fremdrift, økonomi og opfølgning
  • Facilitering af samarbejde og møder i arbejdsgruppen og med de involverede partnere (kommuner, skoler, forbund og klubber)
  • Bidrage til at sætte retning for trænerområdet med fokus på at gøre trænerhvervet mere attraktivt, bæredygtigt og anerkendt
  • Vidensopsamling og formidling på tværs af projekterne, så erfaringer bliver delt og kan danne grundlag for skalering og fremtidige indsatser
  • Koordinering og kommunikation mellem DIF, Team Danmark og de lokale aktører
  • Udarbejdelse af status og beslutningsoplæg til ledelse og styregruppe

 

Ingen kan alt, men vi forventer, at du har flere af følgende kvalifikationer og erfaringer

Vi leder efter en projektleder med forståelse for idrættens virkelighed og evnen til at omsætte idéer til konkrete resultater.

Du formår at navigere i et politisk landskab, kender til politiske arbejdsgange på lokalt og nationalt niveau og er vant til at samarbejde med en bred vifte af interessenter. Du har viden om sport og de præmisser, der gør sig gældende.

Du har sandsynligvis:

  • Erfaring med projektledelse og partnerskaber på tværs af organisationer
  • Kendskab til idrættens struktur og aktører – gerne med erfaring fra klub, forbund eller lignende
  • En relevant uddannelse på kandidatniveau – fx idræt, pædagogik, ledelse, samfundsvidenskab eller lignende
  • Gerne en baggrund som træner eller indgående forståelse for trænerrollen
  • Er administrativt stærk, struktureret og kan bevare overblikket i komplekse processer

Dit primære arbejdssted bliver Idrættens Hus i Brøndby, men du skal forvente en del møde- og rejseaktivitet rundt i landet. Stillingen kan indebære lejlighedsvis aften- og weekendarbejde. 

 

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Kan skabe og vedligeholde relationer til samarbejdspartnere.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt og kan skabe konkrete resultater i komplekse projekter.
  • Har erfaring fra egen sports-/trænerkarriere.
  • Har personlig gennemslagskraft og gode samarbejdsevner.
  • Stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner. 

Vi har en uformel tone og god stemning i det daglige arbejde, så er du udadvendt, har humor og en positiv tilgang til opgaver og samarbejde, vil du passe godt ind. 

Kontaktinfo og ansøgningsfrist

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Balle Christensen, sportsdirektør i Team Danmark, på mobil 2514 5640 eller mail [email protected]

Ansøgning sendes til [email protected] senest d. 5. januar kl. 12.00. Ansøgning og relevante bilag bedes sendt i en samlet PDF. 

Vi afholder samtaler tirsdag d. 13. januar og evt. 2. runde samtaler fredag d. 16. januar. 2. runde kan indeholde fremlæggelse af en hjemmeopgave. 

Samtalerne finder sted i Idrættens Hus i Brøndby.   

 

Løn og tiltrædelse:  

Vi er klar til at byde dig velkommen d. 1. marts 2026. Stillingen er på fuld tid og tidsbegrænset frem til og med 2028 med mulighed for forlængelse. Løn er efter kvalifikationer. Arbejdssted er hos Team Danmark i Idrættens Hus i Brøndby og projektet er drevet af en fælles styregruppe (DIF og Team Danmark). 

 

 

Yderligere

oplysninger

Kontakt

  • Næste niveau

    Team Danmarks strategi og støttekoncept 2025-2028 beskriver, hvordan Team Danmark vil arbejde for at udvikle dansk eliteidræt til næste niveau, og hvordan vi samarbejder med forbundene.

Tilmeld dig vores nyhedsmail