Forbundsstøtte for 2026 på plads
Team Danmarks bestyrelse har lagt sig fast på fordeling af forbundsstøtte til i alt 26 forbund. Målet er at øge kvaliteten i elitearbejdet ved at skærpe fokus på de discipliner og atleter med størst potentiale.
Team Danmarks forbundsstøtte til landsholdarbejdet i 2026 er fastlagt. Dermed er ca. 100 mio. kroner fordelt i forskellige forbundssatsninger det kommende år, der skal give danske atleter bedst mulige vilkår for at kæmpe med blandt verdens bedste atleter. Støtten suppleres med midler fra Salling Fondene, KIRKBI og de kommercielle partnere, der bakker op om dansk eliteidræt og de danske atleter.
I alt 23 forbund kan se frem til flere midler, mens fire er på samme niveau som tidligere. Samtidig er samarbejdet med Dansk Taekwondo Forbund suspenderet indtil der er afklaring om det fremtidige elitearbejde i forbundet.
Team Danmark finansieres primært af udlodningsmidler og af en midlertidig finanslovsbevilling, der løber til og med 2028. Team Danmarks formand, Lars Krarup, glæder sig over, at det på den baggrund er muligt at løfte støtten til elitearbejdet i langt de fleste forbund.
”Alle analyser peger entydigt på, at økonomi er afgørende for en nations konkurrenceevne i international eliteidræt. Derfor er er jeg meget glad for, at det er lykkedes at skabe et fornuftigt økonomisk grundlag de kommende år via en politisk opbakning til at støtte atleterne og dansk eliteidræt. Vi er langt fra i mål med at skabe det nødvendige økonomiske fundament til at fastholde dansk eliteidræts niveau fremover, og vi arbejder hårdt på at løfte grundbeløbet til Team Danmark. Men vi skylder Salling Fondene, regeringen og Folketinget tak for at række atleterne en hånd frem til OL og PL i Los Angeles i 2028,” siger Lars Krarup.
Næste Niveau
Ser man på resultaterne gennem de seneste år, hører Danmark til et af de lande, der præsterer flot målt på medaljer i forhold til indbyggertal. Men de mørke skyer er allerede trukket ind over dansk eliteidræt, og der er en tydelig tendens til, at Danmark er under stærkt pres. Der skal helt enkelt mere til for at følge med de bedste og blive en af de atleter, der kæmper om podiepladserne.
Senest dokumenteret af bl.a. Idrættens Analyseinstitut, som efter legene i Paris 2024 lavede en analyse, der viser et fald i dansk eliteidræts konkurrenceevne. Et fald, som kræver handling og et skærpet fokus i prioriteringerne, hvis vi også i fremtiden skal fastholde atleternes muligheder for at vinde medaljer til Danmark, forklarer sportsdirektør i Team Danmark, Lars Balle Christensen.
”Vi har med vores strategi og støttekoncept bedt forbundene om at fokusere deres elitearbejde i endnu højere grad. Dansk eliteidræt er presset på konkurrenceevnen, og hvis vi ikke skal blive overhalet af andre nationer, er der brug for, at vi skærper vores fokus og løfter kvaliteten hele vejen rundt om atleterne. Det betyder blandt andet, at vi sammen med forbundene vil sikre, at de atleter med størst potentiale har bedre muligheder for at få den støtte, der skal til for at konkurrere med de bedste. Det gælder bl.a. økonomi, udstyr og ekspertressourcer. De ekstra midler, vi har fået, vil vi ikke smøre tyndt ud. Vi vil investere dem, hvor de har størst effekt,” siger Lars Balle Christensen.
Investeringer i talentarbejdet
Talentarbejdet har i mange år haft svære kår i mange forbund, fordi der ikke har været midler til at investere i næste generation, og det lider dansk eliteidræt hårdt under i dag. Med midler fra Salling Fondene er der oprettet et talentprogram, der skal give såkaldte transitionsatleter – det vil sige atleter, der står på trinnet mellem talent til senior – hjælp og støtte til at klare det måske sværeste spring i en elitekarriere.
”Vi er glade for, at vi har oprettet en atletkategori for udviklingsatleter og igangsat et talentprogram, hvor de dygtigste talenter kan få eksperthjælp og støtte tidligt i deres karriere og i særdeleshed i transitionen fra talent til seniorelite. Det skal være med til at sikre fødekæden på længere sigt,” siger Lars Balle Christensen.
Fakta: Forbundsstøtte 2026
|
|
Forbundsstøtte 2026 |
Endelig indstilling 2026 |
|
|
||
|
JUSTERING |
FORBUND: |
2026 |
|
|
Verdensklasseforbund |
TD støtte i alt |
|
↑ |
Danmarks Cykle Union |
11.900.000 |
|
↑ |
Dansk Ride Forbund |
2.550.000 |
|
↑ |
Badminton Danmark |
9.000.000 |
|
↑ |
Parasport Danmark |
2.800.000 |
|
↑ |
DanskHåndbold |
13.600.000 |
|
|
Eliteforbund |
|
|
↑ |
Dansk Kano og Kajak Forbund |
4.600.000 |
|
↑ |
Danmarks Brydeforbund |
1.800.000 |
|
↑ |
Dansk BordTennis Union |
1.500.000 |
|
↑ |
Danmarks Bowling Forbund |
1.600.000 |
|
↑ |
Dansk Golf Union |
2.800.000 |
|
↑ |
Dansk Skytte Union |
2.300.000 |
|
↑ |
Dansk Tennis Forbund |
1.250.000 |
|
↑ |
Dansk Atletik Forbund |
3.100.000 |
|
↑ |
Danmarks Ishockey Union |
6.050.000 |
|
↑ |
Danmarks Motor Union |
1.150.000 |
|
↑ |
Dansk Sejlunion |
8.000.000 |
|
↑ |
Dansk Forening for Rosport |
6.700.000 |
|
↑ |
Dansk Triathlon Forbund |
650.000 |
|
↑ |
Dansk Svømmeunion |
5.300.000 |
|
↔ |
Dansk Boldspil-Union |
10.325.000 |
|
↔ |
Dansk Curling Forbund |
400.000 |
|
↔ |
Dansk Automobil Sports Union |
1.000.000 |
|
↔ |
Dans Danmark |
1.200.000 |
|
|
Innovationsstøttede forbund |
|
|
↑ |
Flag Football |
400.000 |
|
↑ |
Bob & Skeleton |
200.000 |
|
↑ |
Taekwondo |
800.000 |
|
↑ |
Skateboard |
300.000 |
|
↑ |
Bueskydning |
800.000 |
Samarbejdsaftalerne med Dansk Curling Forbund og Danmarks Bob og Skeleton Forbund forhandles medio 2026.
Fakta: Team Danmarks Strategi og Støttekoncept 2025-2028
Dansk eliteidræt står på et solidt fundament, hvor mange atleter, trænere og forbund præsterer resultater på højt internationalt niveau.
Team Danmarks Strategi og Støttekoncept 2025-2028 bygger videre på den stærke udvikling, dansk eliteidræt har gennemgået de seneste år. Danske atleter begejstrer, inspirerer og samler Danmark, når de præsterer i verdensklasse på den internationale scene.
Team Danmarks strategi 2025-2028 er resultatet af et omfattende analysearbejde, hvor dansk eliteidræts styrker og svagheder er sammenlignet med en række udvalgte og sammenlignelige nationer, lige som der er foretaget fokusgruppeinterviews og, kvantitative undersøgelser og afholdt seminarer og møder med atleter, trænere, sportschefer og øvrige interessenter. Alt sammen med ønsket om at udarbejde faktabaserede strategiske prioriteringer og målsætninger, som flytter dansk eliteidræt i den rigtige retning. Derfor har vi valgt at kalde denne strategi for ’Næste Niveau’.
Strategi og Støttekoncept ’Næste Niveau’ kan læses her: Støttekoncept 2025-2028 - Næste niveau | Team Danmark
Yderligere
oplysninger
Kontakt
-
Lars Balle Christensen
Sportsdirektør
Telefon:2514-5640
E-mail:[email protected]
-
Næste niveau
Team Danmarks strategi og støttekoncept 2025-2028 beskriver, hvordan Team Danmark vil arbejde for at udvikle dansk eliteidræt til næste niveau, og hvordan vi samarbejder med forbundene.