14 landstrænere gennemfører Team Danmarks landstræneruddannelse - Det personlige lederskab
Endnu et hold af trænere kan nu skrive Team Danmarks landstræneruddannelse på deres cv. Fra 3.-5. december var 14 trænere fra i alt 9 forskellige forbund samlet til tredje og sidste modul af landstræneruddannelsen.
14 af landets dygtigste trænere lagde i denne uge sidste hånd på Team Danmarks landstræneruddannelse – Det personlige lederskab. Og ifølge Kristian Kjærgaard, der er sportsmanager i Team Danmark og en af facilitatorerne bag uddannelsen, har netop det personlige lederskab været en rød tråd igennem forløbet, og efter at have gennemført landstræneruddannelsen skulle hver enkelt træner gerne stå med en klar personlig trænerfilosofi, som de kan støtte sig til i deres daglige arbejde.
Som landstræner arbejder man i en kompleks verden. Man skal kunne tilpasse sig situationen og individet, så man kan få den enkelte atlet til at lykkes. Her er det værdifuldt at have nogen at sparre med, og noget af det, som landstrænerne også kan tage med sig fra landstræneruddannelsen, er et netværk af ligesindede, som møder nogle af de samme udfordringer.
”Igennem forløbet bliver vi gang på gang bekræftet i, at landstrænerne har mange ting tilfælles, selvom de kommer fra en bred vifte af forskellige sportsgrene. Vi har erfaring med, at det giver stor værdi for landstrænerne at danne netværk på tværs af sportsgrene, hvor de kan inspirere hinanden og vende dilemmaer og udfordringer i deres daglige arbejde,” siger Kristian Kærgaard.
Fakta
14 trænere fra 9 forskellige forbund har gennemført denne tredje udgave af Team Danmarks landstræneruddannelse. Uddannelsen startede i september og har bestået af tre intensive moduler af hver tre dages varighed. Programmet blev styret af Kristian Kjærgaard, der er sportsmanager i Team Danmark, og Jonas Staun Pallesen og Anders Flemming Bendixen, der begge er sportspsykologiske konsulenter i Team Danmark.
Programmet på hver af de tre moduler:
Modul 1 – Stå stærkt
• Personlige værdier, mission og visioner
• Bevæggrunde for ledelsesmæssig adfærd
• Interessenter og afhængighedsforhold i eget forbund
• Personlig udviklingsplan og afklaring af første tiltag
• Accept og meningsfuldhedsbaseret præstationspsykologi
Modul 2 – Slå igennem
• Analyse af præstationskultur med fokus på relationer og adfærd
• Metoder til opbygning af holdbar præstationskultur
• Prioritering af udviklingsmål
• Opfølgning på målsætninger
• Omsætning af handleplaner til adfærdsdesign
Modul 3 – I brændpunktet
•Redskaber til at navigere i konfliktfyldt farvand
•Friktion og friktionsledelse af store personligheder
•Ledelsesopgaven i relation til friktion, konflikt og intervention
•Ledelseskommunikation som fremdriftsskaber
•Træning i hotspots
Yderligere
oplysninger
Kontakt
-
Kristian Kjærgaard
Sportsmanager
Telefon:2617-7311
E-mail:[email protected]
Link
-
Kompetenceudvikling
Sportschefer og landstrænere er afgørende for at sikre træningsmiljøer af højeste kvalitet, og Team Danmark arbejder derfor for at styrke deres faglige niveau og kompetencer.