Team Danmark optimerer sine indsatser frem mod OL 2024 i Paris. Derfor søger vi en erfaren ernæringsfysiolog med en stærk sportsernæringsprofil til en tidsbegrænset stilling på vores kontor i Brøndby. Vores nye ernæringsfysiolog skal bidrage til at indfri vores målsætninger og gøre Team Danmark til en endnu stærkere samarbejdspartner for specialforbund og eliteatleter.

10. October 2021

Dansk eliteidræt er en international succeshistorie, og vi i Team Danmark arbejder hver dag for, at Danmark skal være det bedste sted i verden at dyrke elitesport. For at fastholde den position skal vi videreudvikle rammerne for atleternes hverdag gennem stærke videns- og innovationsmiljøer på højeste internationale niveau. Her kommer du ind i billedet.

Team Danmark søger en faglig stærk kollega, som kan være med til at implementere præstationsfremmende sportsernæring i verdensklasse for atleter, trænere og øvrige ressourcepersoner. Vi søger en person, der er god til at skabe stærke og tillidsfulde relationer til både atleter, trænere og sportschefer. Desuden er det vigtigt, at man trives med at udbrede din faglighed til en stor gruppe mennesker.

Du bliver en del af vores ernæringsfysiologiske faggruppe, ligesom du skal indgå i et tæt samarbejde med vores øvrige faggrupper b.la. sportspsykologi, sportsmedicin, sports managers og fysiologi, analyse og teknologi. 

 Dine væsentligste arbejdsopgaver vil være:

  • Individuelle vejledningsforløb af atleter i sportsernæring, herunder også REM-S og spiseforstyrrelse.
  • Afholdelse af workshops og oplæg for atleter, trænere og sportschefer.
  • Evaluering og optimering af atleters ernæringsmæssige status.
  • Identifikation af udviklingsområder i samarbejde med sportschefer, landstrænere og Team Danmarks øvrige medarbejdere.
  • Udvikling og formidling af viden om sportsernæring, træning og præstationsoptimering.
  • Samarbejde med forskningsmiljøer, uddannelsesinstitutioner og kommercielle virksomheder – med fokus på udvikling og implementering af ny viden inden for sportsernæring.

 Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer og kompetencer:

  • Relevant faglig og uddannelsesmæssig baggrund på minimum kandidatniveau, f.eks. Cand.
    scient. i Klinisk Ernæring, Human Ernæring eller Idræt.
  • Erfaring med individuel vejledning i sportsernæring samt undervisning af grupper.
  • Personlig gennemslagskraft, situationsfornemmelse, samt gode samarbejdsevner.
  • Gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner, både på dansk og engelsk.

 

Kontaktinfo og ansøgningsfrist:

Du er velkommen til at kontakte ernæringsfysiolog Cecilie Refsgaard på telefon 30278937 eller mail [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgning sendes til [email protected] senest den 4. november 2021, klokken 12.00. Vi afholder samtaler d. 18. november 2021 og evt. 2. rundesamtaler d. 24. november 2021.

Ansøgning og relevante bilag bedes sendt i en samlet PDF.

 

Løn og tiltrædelse:

Vi er klar til at byde dig velkommen hurtigst muligt og senest d. 1. januar 2022. Stillingen er på fuld tid med udløb 31. december 2024 - løn er efter kvalifikationer. Arbejdssted er Team Danmark, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby.

Om Team Danmark

Team Danmark er en offentlig selvejende institution under Kulturministeriet, som varetager den overordnede koordinering og udvikling af dansk eliteidræt på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde.

Derfor arbejder Team Danmark på at forbedre rammer og vilkår i bl.a. uddannelsessystemet, og vi arbejder hver dag tæt sammen med specialforbund, landstrænere og atleter om at skabe store danske præstationer på alverdens sportsarener.

Læs mere her

Yderligere

oplysninger

Kontakt

Tilmeld dig vores nyhedsmail