Forskningens og elitesportens verdener mødes
Team Danmark var onsdag vært for et dialogmøde mellem forskere og forbund, med det formål at knytte forskningsmiljøerne og eliteidrætsmiljøerne tættere sammen.
Team Danmark arbejder for at optimere dansk elitesport og her spiller forskningen en vigtig rolle. Adgang til den nyeste viden er afgørende for, at de danske atleter kan følge med i den internationale konkurrence. Derfor inviterede Team Danmark onsdag til dialogmøde mellem forskere og forbund for at bringe de to verdener tættere sammen.
Også blandt forbundene er der glæde over dialogmødet og den inspiration, det giver til det videre arbejde med at bringe viden fra forskningens verden i spil i forhold til atleternes træning og konkurrence.
”Det giver os inspiration til, hvad der overhovedet er muligt i forhold til samarbejde med forskningsverdenen, og det gør os og mig klogere på vores træning og hverdag med atleterne. Det er en dag, der giver inspiration og ikke mindst en dag, hvor man kan styrke netværket med forskerne, så man på sigt kan få et godt samarbejde,” siger landstræner i Dansk Svømmeunion, Stefan Hansen.
109 personer fra både forskningsinstitutter, Team Danmark og forbund deltog i dialogmødet mellem de to meget forskellige verdener.
”Det er fedt, at vi kan mødes med alle praktikerne fra idrætten. Det er fedt at møde andre sportsgrene og høre, hvad der foregår i miljøerne,” siger Hallur Thorsteinsson, der er PhD studerende fra Syddansk Universitet.
Yderligere
oplysninger
Kontakt
-
Peter Fabrin
Administrerende Direktør
Telefon:2046-7722
E-mail:[email protected]
Link
-
Forskning
Team Danmark støtter eliten inden for forskningen såvel som idrætten.