Team Danmark søger sportsfysiolog
Team Danmark søger en dygtig sportsfysiolog, der kan være med til at videreudvikle eliteidrætten i Danmark. Vores nye sportsfysiolog skal bidrage til at indfri vores målsætninger og gøre Team Danmark til en endnu stærkere samarbejdspartner for specialforbund og eliteatleter.
Dansk eliteidræt er en international succeshistorie, og Danmark er blandt verdens bedste mindre sportsnationer. For at fastholde placeringen skal vi skabe optimale rammer for atleternes hverdag og samtidig udvikle stærke videns- og innovationsmiljøer på højeste internationale niveau. Her kommer vores nye sportsfysiolog ind i billedet.
Vi søger en sportsfysiolog, som skal arbejde tæt sammen med eliteatleter, trænere og sportschefer. Du bliver en del af Fagfællesskabet Performance, ligesom du skal indgå i et tæt samarbejde med vores øvrige Fagfællesskaber b.la. Sportspsykologi, Sportsernæring, Sportsmedicin og Sportsmanagers.
Dine væsentligste arbejdsopgaver vil være:
- Sparring med og vejledning af atleter og trænere i forskellige sportsgrene.
- Kommunikation af testresultater og træningsprogrammer til atleter og trænere.
- Supervision og planlægning af fysisk træning.
- Fysiologisk testning af danske eliteatleter.
- Samarbejde med universiteter indenfor fysiologi.
- Projektorienteret udviklingsarbejde.
Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer og kompetencer:
- Relevant faglig og uddannelsesmæssig baggrund – minimum på kandidatniveau.
- Solid arbejdsmæssig erfaring med atleter som kan relateres til ovennævnte områder, måske endda erfaring fra egen elitesportskarriere.
- Personlig gennemslagskraft og gode samarbejdsevner.
- God til at danne relationer samt gode kommunikative evner.
- Gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner (dansk og engelsk).
- Evne til at arbejde selvstændigt, tillidsfuldt og tværfagligt.
- Erfaring med at facilitere og drive projektarbejde.
Kontaktinfo og ansøgningsfrist:
Du er velkommen til at kontakte sportsmanager Lars Balle Christensen på telefon: 25 14 56 40 eller mail: [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen.
Ansøgning sendes til [email protected] senest den 5. september 2019, klokken 21.00.
Vi afholder samtaler d. 17. september 2019 og evt. 2. rundesamtaler d. 23. september 2019.
Ansøgning og relevante bilag bedes sendes i en samlet PDF.
Løn og tiltrædelse:
Vi er klar til at byde dig velkommen hurtigst muligt og senest d. 1. november 2019. Stillingen er på fuld tid og er tidsbegrænset frem til 31. december 2020. Løn er efter kvalifikationer. Arbejdssted er Team Danmark, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby.
Om Team Danmark
Team Danmark er en offentlig selvejende institution under Kulturministeriet, som varetager den overordnede koordinering og udvikling af dansk eliteidræt på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde. Derfor arbejder Team Danmark på at forbedre rammer og vilkår i bl.a. uddannelsessystemet, og vi arbejder hver dag tæt sammen med specialforbund, landstrænere og atleter om at skabe store danske præstationer på alverdens sportsarenaer.