Syv gode råd fra Team Danmarks sportspsykologiske konsulent til forældre, der har et barn med talent inden for sport.

20. juni 2018
  • Lad gerne dit barn træne meget, men husk, at træningen gerne må være sjov. Målrettet træning er vigtigt, men det behøver ikke at udelukke sjov og legende træning.
  • Støt dit barn i selv at tage initiativ til træning. At tage initiativ skaber gode forudsætninger for langsigtet motivation. Dette kræver, at dagligdagen ikke allerede er fyldt op med planlagt træning.
  • Lad gerne dit barn dyrke flere sportsgrene. Mange af de bedste atleter specialiserer sig faktisk først sent.
  • Vær tålmodig. Godt talentarbejde handler ikke om at vinde medaljer i ungdomsårene, men om at skabe mulighed for, at talenter kan udvikle sig til senioratleter på højeste internationale niveau.
  • Lad dit barn fejle. At håndtere modgang er en vigtig færdighed. Det er svært at lære, hvis man aldrig får lov at opleve modgang.
  • Interesser dig i hele dit barns liv. Når sporten fylder meget, er det let kun at snakke om den. Men det er vigtigt at vise interesse for alle dele af barnets liv og at vise, at du elsker ham eller hende, uanset hvordan de præsterer i sporten.
  • Engager dig ikke kun i dit eget barn, men i dit barns sportsmiljø. Gode talentmiljøer er kendetegnede ved god dialog mellem sportsmiljø, skole og familie. Hjælp til i klubben, snak med trænerne osv.

Yderligere

information

Kontakt

Links

  • Sportparent.eu

    Kristoffer Henriksen har bidraget til sportparent.eu, som samler viden til sportsforældre.

  • Talentarbejde

    Team Danmark samarbejder om talentarbejde med bl.a. forbund og Elitekommuner.

Tilmeld dig vores nyhedsmail