Trivslen hos danske atleter er høj

Grænseoverskridende adfærd er nedadgående

I undersøgelsen af atleternes trivsel har det helt naturligt været et fokuspunkt at se på, hvor ofte atleterne oplever grænseoverskridende adfærd. I den første rapport fra 2021 fremgik det at 22 procent oplevede grænseoverskridende adfærd i varierende grad. Et tal der var højt og bekymrende. Det tal var i 2022 faldet til 17 procent og er i den seneste rapport nu nede på 15 procent.

”At arbejde i et elitesportsmiljø kan være en hård branche, hvor få når gennem nåleøjet i kampen mod verdenstoppen. Når man befinder sig i så kompetitivt et miljø, kan der opstå tilspidsede situationer, som kan opleves som uhensigtsmæssig adfærd. Men det er en kultur, som vi i Team Danmark sammen med forbundene og atleterne hver eneste dag arbejder for at holde sund. Derfor glæder det mig, at antallet af atleter, der oplever grænseoverskridende adfærd, falder igen i år. Men det er et arbejde, der aldrig slutter,” siger Lars Balle Christensen

Ifølge rapporten koncentrer den grænseoverskridende adfærd atleterne møder sig om nedladende kommentarer, nedvurderinger og kommentarer om krop og vægt. Det er positivt at under 1 procent af atleterne oplever dagligt eller ugentligt grænseoverskridende adfærd, hvor langt de fleste oplever det sjældnere end månedligt.

Flere overvejer karrierestop

Et andet vigtigt parameter i at se på atleternes trivsel er, at se på hvor stor en andel af de danske atleter, der indenfor det seneste år har overvejet at stoppe deres elitesportskarriere.

Her har der været en lille stigning i antallet af atleter, der overvejer karrierestop. Tallet er gået fra 55 procent i 2022 til 59 procent i 2023. Økonomi og manglende motivation bliver nævnt som faktorer, der sætter tankerne om karrierestop i gang.

Især det økonomiske aspekt er en væsentlig udfordring for mange atleter, der dyrker sportsgrene, hvor der ikke er store kommercielle interesser eller muligheder. Her kan det være en kamp at få hverdagsøkonomien til at hænge sammen trods økonomisk støtte fra forbund og Team Danmark.

”Selvom vi er lykkes med at løfte økonomien til dansk eliteidræt og atleterne er vi ikke i mål. Der er stadig behov for at kæmpe for et økonomisk løft til eliteidrætten, og det er undersøgelsen også med til at understrege,” siger Lars Balle Christensen.

Samtidig skal overvejelserne omkring karrierestop ses i lyset af den olympiske cyklus, hvor vi er meget tæt på et OL, og dermed befinder mange af atleterne sig i slutningen af den fireårige cyklus, der slutter med de olympiske lege i Paris. Nogle atleter ved allerede, at de ikke klarer kravene og dermed går glip af det, som de har arbejdet hen imod de sidste fire år.

Tilfredsheden med Team Danmark stiger

Udover trivselsrapporten så er atleternes tilfredshed med Team Danmarks ydelser også blevet undersøgt. Efter et fald i tilfredsheden i perioden 2018-2022, så er kurven nu knækket og er opadgående. Det er verdensklasseatleterne, der giver udtryk for den højeste tilfredshed, hvilket også er forventeligt, da det er den gruppe atleter, som Team Danmark arbejder tættest sammen med.

”Vores fornemmeste arbejde i Team Danmark er at understøtte de danske atleter. Derfor er det helt afgørende for os, at atleterne er tilfredse med den ekspertise, som vi kan tilbyde. Elitesport i verdensklasse bliver mere og mere kompetitivt og derfor stiller atleterne naturligvis også flere og højere krav til os som eksperter. Indenfor de rammer vi har at arbejde med, gør vi alt hvad vi kan for at vi kan imødekomme de krav, og det glæder mig at atleterne her giver udtryk for en øget tilfredshed,” siger Lars Balle Christensen.

Der er blevet målt på atleternes oplevelse af sportslige ekspertydelser, adgang og kvalitet af træningsfaciliteter, samt job- og uddannelsesmuligheder. Det er niende gang at målingen er blevet lavet.