Power, vægt, mod, udholdenhed eller evnen til at overvinde tyngdekraften? Hvilke egenskaber bliver afgørende for Jonas Vingegaards chancer i Tour de France?

30. juni 2022

Jonas Vingegaard fik sit helt store gennembrud med en imponerende andenplads i sidste års Tour de France, og som delt kaptajn på det stærke Jumbo Visma-hold er han blandt favoritterne til podiet, når årets Tour skydes i gang med start i København fredag den 1. juli.  Touren afgøres ofte på de lange bjergetaper, og heldigvis er bjergkørsel en disciplin, Vingegaard er som skabt til.

 

Watt og vægt

Der er selvfølgelig mange faktorer, som spiller ind under et tre uger langt etapeløb. Hvem har det stærkeste hold? Er der styrt blandt favoritterne? Skaber sidevind tidsforskelle i feltet? Men i bjergene er det i sidste ende benene, der skal tale. Vi har derfor kigget nærmere på, hvilke underliggende fysiologiske kvaliteter, der afgør, om det bliver Jonas Vingegaard eller en af de andre favoritter, som er den stærkeste på de stejle stigninger.

”Det at køre hurtigt opad kræver kort sagt, at man i en given tidsperiode (f.eks. 30 min) kan køre med højest mulig watt relativt til vægten af ens krop (og udstyr). At kunne levere høje watt til pedalerne i et sådant tidsdomæne kræver et veludviklet kredsløb, som kan levere meget ilt til musklerne, så sukker og fedt kan forbrændes. De bedste bjergryttere kan træde mere end 6 watt/kg over 30 min. Samlet er denne power/weight ratio afgørende for en cykelrytters fysiske kapacitet til at køre opad. Derudover er et ofte overset aspekt, at man ikke bare skal kunne gøre dette i frisk tilstand. På en lang og hård etape skal man også kunne opretholde en høj power/weight ratio sent på etapen, når kroppen er træt, og nyere forskning viser, at det netop er et kendetegn hos succesfulde klassementsryttere,” siger Peter Møller Christensen, der er sportsfysiolog i Team Danmark.

 

Vingegaard skiller sig ud

Lars Johansen, der er sportsfysiolog i Team Danmark, var i 2018 med til at teste en ung Jonas Vingegaard, der allerede på det tidspunkt viste tegn på, at han rent fysiologisk har de rette forudsætninger for at levere en toppræstation.

”Han skilte sig positivt ud på lige præcis iltoptagelse og power målt i watt set i forhold til hans kropsvægt. Sammenlignet med den gruppe af danske U23 ryttere, som han på det tidspunkt var en del af, havde han klart det højeste kondital (maksimalt iltoptag per kg kropsvægt), og hans fysik kunne allerede dengang karakteriseres som ret unik. Efter al sandsynlighed et resultat både af års træning og af genetik. Set i den optik er de fysiologiske forudsætninger for endnu en toppræstation af Jonas til stede, navnlig da vi må formode, at han i den mellemliggende periode har bygget på,” siger Lars Johansen.  

 

Vindmodstand eller tyngdekraft

Vindmodstand er ved kørsel på flad vej med høj fart den primære ”modstand”, som en cykelrytter skal overvinde. Det gælder især på enkeltstarterne om at være meget aerodynamisk, da man ikke kan ligge i læ bag andre ryttere. Men der er forskel på, hvor meget vindmodstanden betyder, afhængig af om man kører i bjerge eller på flad vej.

I bjergene gør hældningen, at man kører med lavere hastighed, og den primære modstand, man påvirkes af, er tyngdekraften. Rytteren skal altså så at sige ”løfte” sit og cyklens tyngdepunkt, og luftmodstanden spiller en mindre rolle. Derfor er effekten af at sidde på hjul også mindre ved bjergkørsel end ved kørsel i fladt terræn, mens der på nedkørsler kan være flere ting, der spiller ind.

”Evnen til at forcere stigninger er primært fysisk betinget, mens nedkørslen i højere grad afhænger af rytterens teknik og i sidste ende måske af mod og risikovillighed. Nedkørslerne kan også give et vist vindue for restitution og forberedelse til en evt. næste stigning eller til en afslutning, men det afhænger meget af blandt andet mængden af accelerationer efter hårnålesving,” siger Peter Møller Christensen.

 

Team Danmark har normalt ikke et testsamarbejde med de ryttere, der som Vingegaard og de andre Tour-ryttere kører på et professionelt hold. Ovenstående er derfor baseret på offentligt tilgængelige oplysninger og på Team Danmarks sportsfysiologers ekspertviden.

 

Foto: Pete Goding_GodingImage (Tour de France 2021)

Tilmeld dig vores nyhedsmail