Akutte skader
Her finder du gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du får en akut skade.
En akut skade opstår typisk i forbindelse med en kraftig eller eksplosiv bevægelse med maksimal kraftudfoldelse eller hurtigt retningsskifte.
Ved akutte skader bliver ledbånd, sener, muskler eller knogler påvirket ud over deres normale evne til at strække og til at give efter. Er du ude for en akut skade, kan du ved at følge POLICE-guiden herunder forkorte den efterfølgende skadesperiode og få gode råd til, hvordan du bedst behandler skaden.
Det kan være en god idé at besøge en fysioterapeut og få gode råd til, hvordan du bedst kommer dig. Hvis du er i tvivl, om der er opstået brud på knogler, overrivning af ledbånd eller lignende, bør du altid konsultere læge.
POLICE
Ved at følge denne guide, når en skade opstår, kan du være med til at forkorte din skadesperiode.
- Protection (beskyttelse)
- Optimal Loading (optimal belastning)
- Ice (kølende is)
- Compression (forbinding)
- Elevation (hæv det skadede område over hjertehøjde)
Protection
Beskyt det skadede område mod yderligere skade. De første par dage efter en akut skade, kan det være en god idé at passe på det skadede område ved at give det ro og aflastning.
Det betyder: Du bør ikke fortsætte med at træne det skadede område, hvis du f.eks. er vrikket om på din fod.
Optimal Loading
Det er en balancegang mellem for meget og for lidt belastning. Skader kan være meget forskellige, og man kan ikke lave én opskrift, der passer på alle skader. Man bør gå trinvis frem og begynde med moderat bevægelse, som hjælper på den naturlige heling og de processer, der foregår på celleniveau.
Det betyder: Du bør starte med bevægelser uden vægtbæring, før du går videre til aktive bevægelser og til mere belastende øvelser. Du kan f.eks. efter en ankelforstuvning starte med at sidde ned og vippe med foden, dernæst begynde at stå op og vippe på foden og gå normalt og så stille og roligt lægge vægtbelastning på og vippe på foden samt gå hurtigere og hurtigere.
Det er vigtigt, at du ikke går så hurtigt frem, at du oplever smerte og hævelse.
Ice
Anvendes som let smertestillende i den akutte og sub-akutte fase, hvor hud og muskel bliver lettere afkølet.
Det betyder: Du skal lægge en ispose på det skadede område i ca. 20 min hver anden time i det første døgn efter skaden (placér et håndklæde eller lign. mellem hud og ispose).
Compression
Anvendes for at støtte det skadede område og komprimere for at nedsætte hævelse i området.
Det betyder: Du skal anvende et kompressionsbind omkring skadesområdet. Det skal lægges stramt, men ikke så stramt, at du lukker for blodtilførslen til området neden for.
Elevation
Anvendes for at hjælpe med at få hævelsen væk fra det skadede område.
Det betyder: Du skal holde det skadede område højt - gerne over hjertehøjde - så mange timer som muligt i løbet af dagen.
Genoptræning
Et godt genoptræningsforløb er med til at sikre, at du kommer hurtigst muligt tilbage til sporten. Dit genoptræningsforløb afhænger af skadens omfang og hvilken type af skade, der er opstået. Muskelskader har ofte en kortere helingstid end sene- og ledbåndsskader, mens bruskskader kan være over et år om at hele.
I et genoptræningsforløb skal man tage højde for smerte og hævelse og for helingstiden for den struktur, som er ødelagt. Man skal gå frem trin for trin for at sikre, at vævet bliver styrket, så det igen kan klare belastningerne i sporten.
Når du kan udføre alle dele af genoptræningen, som illustreret i trappemodellen, og træne konkurrencesituationer uden gener eller smerter - hverken under eller efter træning (heller ikke dagen efter) - er du igen klar til at deltage i konkurrence.
Smertestillende medicin
Hvis du oplever smerter, efter du har udført POLICE og aflastet området, kan du overveje at tage smertestillende medicin, idet det giver ro i området. Smertestillende medicin bør i første omgang være paracetamol, der findes som Panodil-, Pinex- og Pamol-tabletter.
Det har tidligere været mere udbredt at tage NSAID, f.eks. Ipren eller Ibuprofen, som smertestillende medicin. Forskningen har dog vist, at det bl.a. kan give mavesmerter, hæmme de positive effekter ved træning og forsinke helingen. Hvis du har en betændelsestilstand i vævet, kan du i samråd med din læge eller fysioterapeut tage en kortere NSAID-kur, hvor du samtidig nedsætter belastningen på vævet.
Yderligere
oplysninger
Kontakt
-
Alejandro Martinez Bugge
Fysioterapeut
Telefon:7021-8191
E-mail:[email protected] -
Kim Norman Balling
Massør
Telefon:7021-8191
E-mail:[email protected] -
Kim Larsen
Fysioterapeut
Telefon:7021-8191
E-mail:[email protected] -
Klaus Peter Hansen
Massør
Telefon:7021-8191
E-mail:kp[email protected] -
Marlene Søby Vestergaard
Fysioterapeut
Telefon:7021-8191
E-mail:[email protected] -
Martin Baun
Fysioterapeut
Telefon:7021-8191
E-mail:[email protected] -
Michael Ries Dünweber
Fysioterapeut
Telefon:7021-8191
E-mail:[email protected] -
Thøger Persson Krogh
Læge
Telefon:6170-5863
E-mail:[email protected] -
Christoffer Brushøj
Læge
Telefon:2729-2068
E-mail:[email protected]
Links
-
Guidelines om hjernerystelser
DIF har i samarbejde med læger og fysioterapeuter udarbejdet guidelines i forhold til hjernerystelser, og hvordan du vender tilbage til sport.
-
Skadesforebyggende træning
Du kan aldrig sikre dig 100 % mod at blive skadet, men specifikke øvelser og træningsprogrammer kan nedsætte risikoen for skader i bestemte sportsgrene.
-
Sportsskader
I dette hæfte får du viden om sportskader, forebyggelse og behandling samt input til en række øvelser, som du med fordel kan benytte i din daglige træning.