Jagten på OL-succes kræver ombygning af kroppen
For blot seks måneder siden vandt Simon Schuldt-Jensen VM-sølv i 1000 meter toerkajak. Nu er distancen nedlagt på OL-programmet, og derfor skal alt sættes ind på at bygge kroppen om til at opnå succes på den halve distance.
Simon Schuldt-Jensen vandt i 2021 VM-sølv i 1000 meter toerkajak sammen med makkeren Morten Graversen. Men disciplinen er ikke længere en del af OL-programmet, og derfor har Simon sat alt ind i styrkelokalet for at ”bygge sin krop om” i jagten på succes på den halve distance ved VM i Canada til August og ved legene i Paris i 2024.
”Hvis vi skal blive verdensmestre på den nye olympiske distance, så bliver jeg nødt til at bygge min krop om fra at være 1000 meter-roer til at være 500 meter-roer, og det kræver en helt anden dedikation i styrkelokalet end tidligere,” siger Simon Schuldt-Jensen.
Simon er en atlet med en meget høj træningstolerance, og han har seks ugentlige styrketræningspas ud over træningen i kajakken. Sammen med Daniel Karkov, der er fysisk træner i Team Danmark, har han hen over vinteren arbejdet hårdt for at tage den muskelmasse på, som det kræver at præstere optimalt på 500 meter i forhold til 1000 meter.
”i kajak handler det både om at være stærk nok til at kunne nå den nødvendige topfart og om at have en syregrænse, der gør, at man kan holde kadencen igennem hele løbet på den givne distance. Vi kigger på, hvor den enkelte atlet har sine styrker og begrænsninger, og Simon har arbejdet ekstremt målrettet på at øge sin muskelmasse for at tilpasse sig den nye OL-distance,” siger Daniel Karkov.
Jagten på OL-succes kræver en ombygning af kroppen
Mød den danske kajakroer Simon Schuldt-Jensen, der i samarbejde med Team Danmarks fysiske træner forsøger at bygge kroppen om, efter at favoritdistancen er nedlagt på det olympiske program.
Styrke skal omsættes til medaljer
Med max styrke følger også rent fysiologisk evnen til at kunne accelerere hurtigere, men der er også nogle egenskaber, man kan træne for at blive i stand til at udføre de sportsspecifikke bevægelser hurtigere. I det træk, en kajakroer laver i et tag med pagajen, er det således ikke kun den maksimale styrke, som bestemmer, hvor meget fart der kommer på kajakken set over et helt løb.
”Vi kigger på, hvilke behov den enkelte roer har på vandet. Hvor meget kraft, skal de generere, hvor hurtigt skal bevægelsen foregå, og hvor mange tag har de på den givne distance. Simon har bygget en masse muskelmasse på, og nu handler det om at konvertere det til fart på vandet. Derfor er han gået over til at arbejde mere eksplosivt for at vende muskler og nervebaner til at arbejde med mest mulig kraft og højest mulig kadence gennem de cirka halvandet minut, en 500 meter tager. Vi har fokus på, at han skal arbejde hurtigt og eksplosivt i øvelser, som for eksempel bænkpres, bænktræk og pull ups, som ligner de bevægelser, han bruger i kajakken. Han træner stadig tungt, men ikke tungere end at han kan lave bevægelserne i samme tempo, som han skal kunne i kajakken,” siger Daniel Karkov.
Simons styrke er steget markant siden januar på alle relevante testparametre. Motoren er så at sige blevet tunet, og i den kommende tid får vi at se, hvor godt det kan omsættes til fart på vandet.
Kajaklandsholdet er netop rejst til Sevilla i Spanien på en måneds træningslejr, inden det senere på foråret gælder sæsonens første regattaer og til august sæsonens store mål, VM i Canada.