Information vedr. Corvid-19 | Team Danmark

Team Danmark følger udviklingen af Covid-19 tæt. Situationen udvikler sig hurtigt i en række lande, og det er vigtigt at forbund, trænere og atleter søger information i forbindelse med udlandsrejser til f.eks. træningslejre, mesterskaber mv.

04. marts 2020

OPDATERET 26.03 2020

Danske idrætsfaciliteter er lukket ned pga. coronavirus. Det stiller mange atleter i en svær situation. Det er dog meget, du kan gøre som atlet for at opretholde en fornuftig basistræning derhjemme. 

Verdensklasse- og eliteatleter er velkomne til at kontakte Team Danmarks eksperter, hvis de har brug for råd og vejledning til at holde træningen bedst muligt ved lige uden at gå på kompromis med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 

Vi får mange henvendelser fra atleter de her dage, og vi forsøger at hjælpe og sparre så godt vi kan på telefon, skype og mail.

For at hjælpe flest muligt vil vi bede om at skrive til en af nedenstående kontakter. På den måde kan vi internt fordele opgaverne og sikre hurtigst mulig sparring til flest muligt atleter.

Skriv dit navn og telefonnummer i mailen – så vender vi retur så hurtigt, vi kan.

For inspiration til træningsvideoer her. Inspiration til mindfulness finder du her.

Du kan hele tiden holde dig opdateret  om de seneste råd og udvikling på coronasmitte.dk

Generelle råd

  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  • Vær opmærksom, når du er på steder med tæt kontakt til mange mennesker

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at bruge ansigtsmaske, når man f.eks. er i en lufthavn eller rejser, da der er intet, der tyder på, at anvendelse af mundbind hos raske reelt har en effekt på smittespredningen.

Hvis du bliver syg

  • COVID-19 kan vise sig med feber, hoste eller vejrtrækningsbesvær. 
  • Symptomerne ses op til 14 dage, efter man er udsat for smitte. 
  • Hvis du indenfor de sidste 14 dage har været i et land med COVID-19 smittespredning, eller hvis du har været i tæt kontakt med en person med COVID-19, så ring til lægen hvis du er syg. 
  • Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset, da du kan smitte andre.

Udenfor åbningstid skal du ringe til lægevagt eller akuttelefon i din region.

 

TEAM DANMARK