Team Danmark søger sportsfysiolog | Team Danmark

Team Danmark søger en dygtig sportsfysiolog, der kan være med til at videreudvikle eliteidrætten i Danmark. Vores nye sportsfysiolog skal bidrage til at indfri vores målsætninger og gøre Team Danmark til en endnu stærkere samarbejdspartner for specialforbund og eliteatleter.

31. maj 2018

Dansk eliteidræt er en international succeshistorie, og Danmark er blandt verdens bedste mindre sportsnationer. For at fastholde placeringen skal vi udvikle viden og relationer med relevante aktører. Her kommer du ind i billedet.

Vi søger en sportsfysiolog, som skal arbejde tæt sammen med eliteatleter, trænere og sportschefer. Du bliver en del af faggruppen fysiologi, analyse og teknologi, ligesom du skal indgå i et tæt samarbejde med vores øvrige faggrupper b.la. sportspsykologi, ernæringsfysiologi, sportsmedicin og sports managers.

Dine væsentligste arbejdsopgaver vil være:

  • Projektorienteret udviklingsarbejde, eksempelvis:
    • Neurofysiologi – indlæring, feedback, hjernetræning, søvn, biofeedback, Mindfulness osv.
    • Højdetræning – f.eks. konstruktion af højde-rum osv.
    • Ventilationstrænings-projekt.
    • Temperatur-optimering mm. i forhold til OL i Tokyo, herunder simulering af varme og fugtighed samt indsamling af data.
  • Validering og standardisering af udstyr.
  • Fysiologisk testning af danske eliteatleter.
  • Sparring med og vejledning af atleter og trænere i forskellige sportsgrene.
  • Kommunikation af testresultater og træningsprogrammer til atleter og trænere.
  • Tæt samarbejde med Universiteter på alle områder inden for fysiologi.

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer og kompetencer:

  • Relevant faglig og uddannelsesmæssig baggrund, minimum på kandidatniveau.
  • Arbejdsmæssig erfaring som kan relateres til ovennævnte områder måske endda erfaring fra egen elitesportskarriere.
  • Personlig gennemslagskraft og gode samarbejdsevner.
  • Gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner (dansk og engelsk).
  • Evne til at arbejde selvstændigt, tillidsfuldt og tværfagligt.
  • Netværk/kontakt til et forskningsinstitut, så du kan facilitere og drive projektarbejde sammen med specialestuderende, Ph.d. osv.

Kontaktinfo og ansøgningsfrist

Du kan få nærmere oplysninger om stillingen hos afdelingschef Martin Elleberg Petersen på tlf. 2234 1001 eller mail mepe@teamdanmark.dk. Ansøgning sendes i en samlet pdf til job@teamdanmark.dk senest onsdag d. 20. Juni 2018, kl. 12.00.

Vi forventer at holder 1. Samtalerunde d. 28. Juni 2018 og 2. Samtalerunde d. 3. Juli 2018.

Løn og tiltrædelse

Vi er klar til byde dig velkommen d. 1. September 2018. Stillingen er på fuld tid og er tidsbegrænset frem til 31. december 2020. Løn er efter kvalifikationer. Arbejdssted er Idrættens Hus i Brøndby.

 

Om Team Danmark

Team Danmark er en offentlig selvejende institution under Kulturministeriet, som varetager den overordnede koordinering og udvikling af dansk eliteidræt på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde.

Derfor arbejder Team Danmark på at forbedre rammer og vilkår i bl.a. uddannelsessystemet, og vi arbejder hver dag tæt sammen med specialforbund, landstrænere og atleter om at skabe store danske præstationer på alverdens sportsarener.

Yderligere

information

Kontakt