Bodyscan er en god øvelse at begynde med, hvis du ikke har kendskab til mindfulness i forvejen. Bodyscan kan laves både siddende og liggende og handler om at mærke sin krop.

Bodyscan er som andre mindfulness-meditationer en måde at observere det, "der er”, på en ikke-dømmende måde. Objektet for meditation er de forskellige dele af kroppen.

Bodyscan
0:00
0:00
Bodyscan (lang version)
0:00
0:00

Resultatet af en bodyscan-meditation vil ofte være, at du føler dig afslappet og afspændt i din krop, men det er ikke formålet. Hvis du mærker anspændthed, så observerer du det. Uanset om du mærker smerte, spænding, kløen, varme eller kulde, lyst eller ubehag, så registrerer du det. Det kan også være, at du ikke mærker noget. Der er ikke noget rigtigt eller forkert.

Bodyscan er en øvelse, som du kan vende tilbage til igen og igen. Hvis du er stresset eller har svært ved at falde til ro, er det en af de bedste måder at drage omsorg for dig selv. Hvis du har svært ved at falde i søvn, kan det også være en god hjælp at lave øvelsen om aftenen, lige inden du skal sove. Mange oplever, at deres nattesøvn bliver bedre, hvis de laver øvelsen hver dag.

Tilmeld dig vores nyhedsmail