I forbindelse med etableringen af Team Danmarks Elitesport Center, TD-NEC, vil Team Danmark i 2022-2026 prioritere økonomisk støtte til strategisk udvalgte såkaldte Kick-start projekter. TD-NEC og dertilhørende faciliteter finansieres bl.a. gennem en donation til Team Danmark fra Novo Nordisk Fonden.

I 2022 og 2023 vil der blive iværksat 3-5 PhD/postdoc-projekter, som skal opfylde nedenstående kriterier for samarbejdet mellem specialforbund, forskningsinstitutioner og Team Danmark.

  • Der skal være personer fra specialforbund og Team Danmark involveret i designfasen.
  • Specialforbund og/eller en eller flere af Team Danmarks faggrupper skal være aftagere af resultaterne af forskningsindsatserne.
  • Projekterne skal have en daglig leder, som har sit primære arbejdssted i Team Danmarks Nationale Elitesport Center, TD-NEC, i Brøndby.
  • Projekternes primære metoder (udstyr og forsøgsopstillinger) og dataindsamling skal med udgangspunkt i projektet opbygges i TD-NEC med knowhow og input fra den daglige leder og dennes seniore forskere på universiteterne.

Forskningsprojekternes tilknyttede yngre forskere skal have deres primære arbejdssted i TD-NEC i Brøndby. Sammen med deres vejledere/seniore forskere skal de hjælpe med at identificere udstyr og designe forsøgsopstillinger, som etableres i TD-NEC. Dette koordineres af Team Danmarks facilitetsadministrator.

Målet er at skabe et akademisk miljø igennem etableringen af TD-NEC. Det skal på sigt tiltrække forskeres interesse for faciliteterne og dermed placere Team Danmark som en central medspiller i fremtiden idrætsforskning. Ved på den måde at bringe Team Danmarks faglige medarbejdere og specialforbundene helt tæt på den akademiske forskning vil vi skabe et bedre fundament for at dele viden på tværs og styrke udviklingen af dansk eliteidræt.

Team Danmark vil i de kommende år prioritere støtte til strategiske forskningsindsatser, der støtter op omkring etableringen af forskningsfaciliteterne i TD-NEC.

Se igangværende projekter, hvis du vil vide mere om de områder, som vi aktuelt arbejder med.

Har du spørgsmål, en god ide, et interessant emne eller en forespørgsel på en kompetence, som du mener er meget relevant for Team Danmarks arbejde, er du velkommen til at kontakte forskningschef Lars Holm.

Yderligere

information

Kontakt

Links

  • Forskningsprojekter og viden

    Oversigt over hhv. igangværende og afsluttede projekter samt links til praktisk viden samt publikationer.

  • Forskningsinvesteringer

    Principper for Team Danmarks investeringer i forsknings- og udviklingsprojekter samt information om satsningsområder og ansøgning om forskningsstøtte fra Team Danmark.

  • Historisk donation til dansk idrætsforskning

    Novo Nordisk Fonden ydede i december 2018 en historisk donation på i alt 100 millioner kroner til Team Danmark til fremme af idrætsforskningen i Danmark. Donationen har afgørende betydning for Team Danmarks forskningsarbejde i 2019-2024.

Tilmeld dig vores nyhedsmail