Vi søger en ny kollega, som skal være med til at udvikle og understøtte talenternes vej til verdensklasse i tæt samarbejde med forbund, Elitekommuner og Team Danmarks uddannelsespartnere.

20. maj 2022

Team Danmark kæmper for atleterne, så de kan kæmpe for Danmark, og et stærkt talentarbejde er grundlaget for dansk eliteidræts fremtidige succes. Som vores nye kollega i Karriere og Talentudvikling skal du være med til at understøtte rammer og indhold for talenternes vej til verdensklasse og deres muligheder for at udvikle sig sportsligt, fagligt og personligt.

 

Væsentligste arbejdsopgaver

  • Samarbejde, rådgivning og vejledning af forbund og Team Danmarks Elitekommuner vedrørende talentudvikling og Dual Career.
  • Videreudvikle og implementere Team Danmarks koncepter inden for talentudvikling.
  • Udvikle og implementere indsatser for sportsligt godkendte atleter til ungdomsuddannelser, herunder Dual Career-konceptet ’Life Skills’.
  • Rådgive Team Danmark-atleter.
  • Udvikle og vedligeholde samarbejdet med Team Danmarks uddannelsespartnere på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
  • Igangsætte og følge på konkrete projekter med kommuner, specialforbund og uddannelsesinstitutioner.
  • Bidrage til vidensudvikling gennem deltagelse i forskningsprojekter, evalueringsindsatser og lignende.

 

Ingen kan alt, men vi forventer, at du har flere af følgende kvalifikationer og kompetencer:

  •  Relevant faglig og uddannelsesmæssig baggrund, gerne på kandidatniveau.
  • Flere års relevant erfaring i arbejde med Dual Career og/eller talentudvikling.
  • Erfaring med politisk og strategisk arbejde, gerne fra politisk styret organisation eller et forbund.
  • Gerne kendskab til anvendt sportspsykologi for talenter og unge atleter.
  • Erfaring med at planlægge og gennemføre projekter.
  • Arbejdsmæssig erfaring som kan relateres til ovennævnte områder og gerne erfaring fra egen sportskarriere.
  • Personlig gennemslagskraft og gode samarbejdsevner.
  • Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner.
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og evner at nå frem til konkrete resultater

Vi har en uformel tone og god stemning i det daglige arbejde, så er du udadvendt, har humor og en positiv tilgang til opgaver og samarbejde, vil du passe godt ind.

 

Kontaktinfo og ansøgningsfrist:

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte faglig leder for Karriere og Talentudvikling, Christina Teller, på 23267610.

 

Ansøgning sendes til [email protected] senest d. 9. juni 2022, kl. 12.00.
Vi afholder samtaler d. 15. og 16. juni 2022 og evt. 2. runde samtaler d. 29. juni 2022

Samtalerne finder sted i vores lokaler i Idrættens Hus i Brøndby.

Ansøgning og relevante bilag bedes sendt i en samlet PDF.

 

Løn og tiltrædelse:

Vi er klar til at byde dig velkommen d. 1. september 2022 eller hurtigst muligt herefter. Stillingen er på fuld tid. Du skal forvente nogen møde- og rejseaktivitet inden for landets grænser samt lejlighedsvis aften- og weekendarbejde.

Løn er efter kvalifikationer. Arbejdssted er Team Danmark, Idrættens Hus i Brøndby. 

Yderligere

information

Kontakt

Link

  • Om Team Danmark

    Team Danmark er en offentlig selvejende institution under Kulturministeriet, som varetager den overordnede koordinering og udvikling af dansk eliteidræt på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde. Derfor arbejder Team Danmark på at forbedre rammer og vilkår i bl.a. uddannelsessystemet, og vi arbejder hver dag tæt sammen med specialforbund, landstrænere og atleter om at skabe store danske præstationer på alverdens sportsarenaer.

Tilmeld dig vores nyhedsmail