Video- og dataanalyse i træning og konkurrence der genererer læring og hjælper til bedre beslutningstagning og optimering af taktik.

Præstationsanalyse

Præstationsanalyse indeholder systematisk observation og opsamling af data med henblik på at øge den taktiske viden hos atleter og trænere. Præstationsanalyse udføres ved hjælp af objektiv data- og videoanalyse. Data- og videoopsamlingen kan foregå ”live” under konkurrence og træning, som forberedelse før aktiviteten eller som evaluering/feedback efter aktiviteten. Præstationsanalyse tager udgangspunkt i måling af afgørende variabler for præstationsevnen.

Eksempler på præstationsanalyse

  • Badmintontræneren lægger taktikken baseret på videomateriale og data opsamlet under tidligere kampe. Dataopsamlingen bygger på en opsamlingsmodel, der reflekterer spillet i den givne kategori.
  • Håndboldtræneren modtager i pausen data på kampens udvikling inden for specifikke nøgleparametre. Samtidig kan målvogterne se videomateriale på modstandernes skytter og deres skud fra første halvleg.
  • Svømmetræneren bruger en simpel datavisualisering af løbets nøgleparametre i sin evaluering af løbet. Svømmeren har netop varmet ned og er klar til at modtage trænerens feedback, som kan underbygges med data.

Yderligere

oplysninger

Tilmeld dig vores nyhedsmail