Taleantarbejde | Team Danmark

Godt talentarbejde handler ikke om at vinde medaljer tidligt i ungdomsårene. Det om at skabe miljøer med høj kvalitet, hvor talenter får mulighed for udvikle sig til atleter på højeste internationale seniorniveau.

Et talent er en ungdomsatlet med kompetencer og færdigheder i en sportsgren, som sandsynliggør en langsigtet udvikling til senioratlet på højeste internationale seniorniveau.

Fokus i Team Danmarks talentarbejde er på stærke værdier og på at tilegne sig og videreformidle den nyeste viden om træning af børn og unge til vores samarbejdspartnere. Sammenhængende talentstrategier er nøglen til succes i eliteidræt.

Talenthuset

TalentHUSET

Team Danmark og DIF har sammen udviklet Talent-HUSET, som er et fælles værdisæt for talentudvikling i dansk idræt.

Læs Værdisæt for talentudvikling i fuld længde her.

Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund har udarbejdet et fælles værdisæt for talentudvikling i dansk idræt. Værdisættet er opbygget af værdierne Helhed, Udvikling, Samarbejde, Engagement og Trivsel. Tilsammen udgør de fem værdier Talent-HUSET.

Talent-HUSET er en ”ledestjerne” for udviklingen af danske idrætstalenter til højeste internationale seniorniveau.

Læs Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt i fuld længde her.

Vi har desuden udviklet et "Værdispil" målrettet trænere og forældre, hvor deltagerne bliver stillet i en række dilemmaer, der kan forekomme, når man har med talenter at gøre.

Download værdispil og spil det derhjemme eller i klubben.

Aldersrelateret træning - ATK

ATK 2.0

ATK er anbefalinger til træneren og til træning af børn og unge før, under og efter puberteten. 

Bestil bogen ATK 2.0 her

Aldersrelateret træningskoncept (ATK) skal være med til at gøre det sjovt for både børn og unge at pakke træningstasken.

Ved at læse 'ATK 2.0 - Træning af børn og unge' får du bl.a.:

  • Indsigt i børn og unges udvikling i relation til idrætten før, under og efter puberteten.
  • Et vidensbaseret fundament for praktisk og systematisk træning af børn og unge.
  • Principper for aldersrelateret træningen inden for hhv. fysiologisk udvikling og fysisk træning, motorisk og teknisk udvikling og træning, sportsmedicin, sportsernæring, sportspsykologi, sportspædagogik og atletuddannelse.

Bogen 'ATK 2.0 - Træning af børn og unge' kan bestilles for 299 kr her.

Eller den kan downloades her.

Idrætsspecifikke ATK'er

Team Danmark samarbejder med en en lang række specialforbund om udvikling og implementering af idrætspecifikke ATK'er, hvor anbefalingerne bliver implementeret i forbund og klubber, hvor børn og unge træner til daglig.

Aldersrelateret træning har betydet et markant løft i kvaliteten af børne- og ungdomstræningen i klubberne i de forbund, der har udviklet og implementeret idrætspecifikke ATK'er.

Kontakter og

relateret info

Kontakt

  • alt
    Anette Marfelt

    Sekretær
    Telefon: 4326-2500
    E-mail: anma@teamdanmark.dk

  • alt
    Peter Jensen

    Sports manager
    Telefon: 2720-3733
    E-mail: peje@teamdanmark.dk

Links

  • Elitekommuner

    En stor del af talentarbejdet i dansk idræt foregår lokalt. Samarbejdet med Elitekommunerne er derfor en vigtig brik i Team Danmarks talentarbejde.

  • TalentHUSET

    Team Danmark og DIFs fælles værdisæt for talentudvikling.

  • Bestil ATK 2.0

    Bestil bogen ATK 2.0 - træning af børn og unge.

  • Download ATK 2.0

    Download bogen ATK 2.0 - træning af børn og unge.