Team Danmarks opgave er at udvikle dansk eliteidræt og understøtte de danske atleter og trænere på en god og ansvarlig måde. Danmark klarer sig godt på den internationale arena, og det vil vi gerne blive ved med, samtidig med at danske atleter skal trives. Derfor skal vi skabe de mest optimale rammer for atleter og trænere og udvikle stærke præstations- og vidensmiljøer.

18. december 2020

Team Danmark står bag de danske atleter, og i de kommende år har vi fokus på en meget stærk værdibaseret og social dagsorden, som vi skal løfte sammen med forbundene. Det kræver et skarpt medarbejderfelt, og lige nu er vi på jagt efter en ny kollega til vores sportspsykologiske fagfællesskab.  

Din rolle bliver at understøtte atleternes vej til verdensklasse, så de får mulighed for at præstere sportslige resultater på internationalt niveau. Samtidig skal du være med til at udvikle de daglige træningsmiljøer for atleter og trænere og bidrage til at udvikle stærke talentmiljøer i dansk eliteidræt. 

 

Jobbet indeholder en bred vifte af sportspsykologiske indsatser. Du kommer til at:

  • Levere sportspsykologiske ydelser i atleternes daglige træningsmiljøer.
  • Indgå i det tværfaglige samarbejde med Team Danmarks øvrige fagfælleskaber
  • Bidrage til fortsat udvikling af de psykologiske interventioner i elitesporten i Danmark
  • Levere individuelle psykologiske ydelser og forløb til Team Danmarks aktører
  • Sparre med og udvikle den sportslige ledelse i specialforbundene
  • Implementere og gennemføre udviklingsforløb for landshold støttet af Team Danmark
  • Deltage i træningssamlinger, -lejre og konkurrencer i ind- og udland
  • Udvikle projekter i samarbejde med forskningsinstitutioner
  • Koordinere samarbejdet med Elitekommuner om den lokale sportspsykologiske indsats

 

Vores nye kollega har både faglighed og personlighed. Elitesportens krav og forventninger fordrer en person med en solid faglighed og en personlighed, der kan færdes smidigt i elitekonteksten.

Vi forventer, at du har/er:

  • En uddannelse på minimum kandidatniveau, cand. psyk. eller cand. scient. i idræt
  • Erfaring som psykolog eller sportspsykologisk konsulent, gerne inden for elitesport, organisations-/erhvervs-psykologi eller klinisk psykologi
  • Erfaring med at navigere i præstationsmiljøer og nysgerrighed til at forbedre dem
  • Erfaring med at omsætte teori til handling i praksis med interne og eksterne partnere
  • Viljen til at stå på din faglighed, når den bliver udfordret samt lysten til at lytte til tværfaglige synspunkter
  • Evnen til at arbejde både på individ-, gruppe- og organisations niveau
  • Erfaring med projektarbejde
  • Forholdt dig til at jobbet rummer en del rejseaktivitet
  • Innovativ og nytænkende
  • Humørrig og relationsskabende

 

Du bliver en del af vores sportspsykologiske fagfællesskab, og du skal indgå i et tæt samarbejde med vores øvrige fagfællesskaber herunder sportsmedicin, sportsernæring, performance og sportsmanagers.

 

Kontaktinfo og ansøgningsfrist:

Vi holder juleferie til og med d. 3. januar 2021, men hvis du har spørgsmål til stillingen, så kan du fra d. 4. januar kontakte sportspsykologisk konsulent Gregory Diment på mobil 21 75 79 73.

 

Ansøgning sendes til [email protected] senest d. 10. januar 2021.

Vi afholder samtaler d. 20. januar 2021 og evt. 2. runde samtaler d. 27. januar 2021.

Ansøgning og relevante bilag bedes sendt i en samlet PDF.

 

Løn og tiltrædelse:

Vi er klar til at byde dig velkommen hurtigst muligt og gerne senest 1. marts 2021. Stillingen er på fuld tid og løn er efter kvalifikationer. Arbejdssted er Team Danmark, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby.

Om Team Danmark

Team Danmark er en offentlig selvejende institution under Kulturministeriet, som varetager den overordnede koordinering og udvikling af dansk eliteidræt på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde.

Derfor arbejder Team Danmark på at forbedre rammer og vilkår i bl.a. uddannelsessystemet, og vi arbejder hver dag tæt sammen med specialforbund, landstrænere og atleter om at skabe store danske præstationer på alverdens sportsarener.

Læs mere her

Yderligere

oplysninger

Kontakt

Tilmeld dig vores nyhedsmail