Team Danmarks kerneopgave er at udvikle dansk eliteidræt på en samfundsansvarlig måde. Team Danmarks ’Strategiske prioriteringer og Støttekoncept 2021-2024’ fastlægger kriterier for samarbejde med Team Danmark og angiver de indsatsområder, der skal fastholde Danmark som et af verdens bedste steder at dyrke eliteidræt.

23. april 2020

Team Danmarks arbejde med at udvikle dansk eliteidræt er inddelt i 4-årige perioder. For hver periode udarbejder Team Danmark et støttekoncept, som beskriver strategiske afsæt, støttekriterier, målsætning, indsatsområder og mål.

Støttekonceptet er afsættet for processen med at udvikle samarbejdsaftaler med specialforbundene frem mod 2024

---

OBS: Coronakrisen har omfattende konsekvenser for dansk og international eliteidræt. 2021 bliver på mange måder et anderledes år for forbund og atleter.

Team Danmark er opmærksomme på de udfordringer, det giver for blandt andet samarbejdsaftalerne. Vi vil stadig arbejde i en fireårig periode, men vi vil - især i det første år af den fireårige periode - tage højde for den situation, som Coronakrisen har medført.

Det betyder, at samarbejdet og kriterierne for samarbejdet vil blive vurderet ud fra den nye kontekst, som krisen har givet, og vi er bevidste om at krisen rammer forbundene forskelligt. Det vil der blive taget højde for i den fremadrettede proces omkring samarbejdsaftalerne.

---

Læs Strategiske prioriteringer og Støttekoncept 2021-2024 her.

Tilmeld dig vores nyhedsmail