Ny samarbejdsaftale mellem Team Danmark og idrætsklinikken Regionshospitalet Silkeborg styrker det sportsmedicinske set-up i Østjylland

25. april 2018

Østjyske atleter får fremover bedre adgang til behandling af sportsskader. Ny samarbejdsaftale med Idrætsklinikken på Regionshospitalet Silkeborg styrker det regionale sportsmedicinske setup og betyder blandt andet, at fysioterapeut Thomas Theis Jensen fra Idrætsklinikken fremover også vil udføre opgaver for Team Danmark i Sportens hus i Aarhus.

”Vi vil kunne tilbyde det bedste inden for diagnostisering, behandling samt rehabilitering i forbindelse med sportsskader så tæt som muligt på atleternes daglige miljø. Derfor er vi enormt glade for det nye samarbejde med Idrætsklinikken Regionshospitalet Silkeborg, som styrker det sportsmedicinske setup omkring Aarhus,” siger Team Danmarks direktør, Lone Hansen.

Vi ser samarbejdet med Team Danmark som en anerkendelse og en blåstempling af det arbejde, der udføres i klinikken.
Kasper Saxtrup
Rikke Møller glæder sig

Rikke Møller glæder sig

Det er så fedt at svømme

Fokus på kvalitet og samarbejde
For at kunne tilbyde atleter i regionen et optimalt sportsmedicinsk setup har Team Danmark både fokus på kvaliteten i behandlingen i Sportens hus i Aarhus og på et godt og fleksibelt samarbejde med eksterne eksperter.

”Vi ser samarbejdet med Team Danmark som en anerkendelse og en blåstempling af det arbejde, der udføres i klinikken. Vi er naturligvis stolte af, at det setup, vi tilbyder vores patienter, er af en kvalitet, der med små justeringer passer ind i Team Danmark-regi,” udtaler klinikchef Kaspar Saxtrup.

Idrætsklinikken på Regionshospitalet Silkeborg er en af de største i landet og er i forvejen meget søgt af såvel bredde- som eliteidrætsudøvere. Team Danmark og Idrætskinikken vil løbende være i dialog om mulige synergier og fremadrettede perspektiver i samarbejdet.

Tilmeld dig vores nyhedsmail