Ansøgningsprocedure

Næste ansøgningsrunde har ansøgningsfrist den 1. oktober 2010 kl. 12. Først efter denne runde vil det blive besluttet, om der i 2011 også vil være en ansøgningsrunde.

Det er dog muligt indenfor strategiområderne aldersrelateret træning og sportspsykologi, at henvende sig til Team Danmarks Forskningsudvalg uden for de normale ansøgningsfrister.

Team Danmark giver støtte til forsknings- og udviklingsprojekter, der udføres af såvel enkeltpersoner som forskningsgrupper. Ansøgninger omfatter følgende hovedgrupperinger:
• Forsknings-/udviklingsprojekt med specifik fokus på aldersrelateret træning eller sportspsykologi
• Forsknings-/udviklingsprojekt med særligt eliteidrætsligt perspektiv
• Formidling
• Flerårige forskningsprojekter i samarbejde med øvrige interessenter

Ansøgningen indsendes på skema sammen med følgende bilag:
• Projektbeskrivelse (max 5 sider inkl. litteraturliste)
• Uddybning af relevans for eliteidrætten
• Uddybning af økonomisk oversigt (samlet budget alt incl.)
• Ansøgers CV (max 3 sider inkl. max 5 udvalgte publikationer)

Team Danmark ønsker ikke videnskabelige arbejder medsendt, kun publikationsliste.

Ansøgninger der ikke opfylder disse krav afvises automatisk.

Ansøgningsskemaet finder du her...

Til uddybning og yderligere forklaring på ansøgningsproceduren har Team Danmark udarbejdet en ansøgningsvejledning.

<< Tilbage