Årsrapport 2008

Årsrapporten giver overblik over Team Danmarks vigtigste resultater i 2008.

2008 blev et år med mange store sportslige højdepunkter. Syv fantastiske OL-medaljer og fire Team Danmark støttede PL-medaljer. Det første EM-guld til Danmark nogensinde i herrehåndbold. Ni internationale medaljer til cykelsporten mod bare én i 2004. Kajakroere der henter hele fire internationale medaljer – hvor tre medaljer endda blev roet hjem på de olympiske distancer. Speedwaysporten der med VM-guld til både holdet og individuelt til Nicki Petersen satte en tyk streg under, at Danmark fortsat er verdens bedste speedway-nation. Og det er jo kun et lille udpluk af årets 65 EM-, VM- og OL-medaljer, som i alt 109 Team Danmark-støttede atleter kæmpede sig til i 2008.

Det er nogle af de fakta om de danske topatleter, som du kan læse mere om i årsrapporten.
 
Du kan læse årsrapporten hér...

Du kan downloade årsrapporten hér

Årsrapporten gennemgår også de fire kerneområder, hvor Team Danmark har fastsat klare målsætninger i samarbejde med Kulturministeriet: Bedre sportslige resultater, fleksible uddannelses- og jobmuligheder for atleterne, en øget satsning på talentudvikling samt øget samarbejde med kommunerne

Team Danmark indfriede 98 % af målsætningerne i resultatkontrakten i et år, som bar præg legene i Beijing, men som bød på udvikling af støttekoncept for perioden 2009-2012, et strukturelt løft med nye Elitekommuner og en øget satsning på talentudvikling.

Ud over målene i resultatkontrakten gennemgår årsrapporten andre udvalgte fokusområder, der har stået centralt i Team Danmarks arbejde det forgangne år – vidensproduktion og forskning, evaluering af støttekoncept 2005-2008, manglen på elitefaciliteter samt den særlige OL-kommunikation.

Årsrapporten indeholder også en oversigt over de enkelte idrætsgrenes sportslige målsætninger sammenholdt med deres faktiske resultater i 2008, ligesom du kan få sat ansigt på de Team Danmark støttede atleter, der sidste år hentede de 65 OL-, PL-, VM og EM-medaljer hjem til Danmark.

God fornøjelse med læsningen af årsrapporten.

<< Tilbage