Støttekoncept

Støttekoncept 2009-2012 blev vedtaget af Team Danmarks bestyrelse den 25. september 2008 og trådte i kraft den 1. januar 2009.

Team Danmarks støttekoncept 2009-2012 er den konkrete operationalisering af de forpligtigelser og opgaver, som er beskrevet i ”Lov om eliteidræt”. Støttekonceptet beskriver, hvem der kan modtage støtte og hvilke støttemuligheder, Team Danmark stiller til rådighed for landets bedste atleter.

Se "Team Danmarks støttekoncept 2009 - 2012" her...


Fakta om indholdet i støttekoncept 2009 – 2012:

Beskriver de fire støttekategorier: Eliteforbund, Individuel elite, Udviklingsprojekt og Rådgivning.
Præsenterer disciplinanalysen, som er det værktøj, Team Danmark bruger for at vurdere de enkelte idrætsdiscipliner.
Beskriver de ni centrale støtteområder, som Team Danmark tilbyder i den kommende periode.

- Økonomisk støtte
- Støtte til talentudvikling
- Ekspertbistand (sportspsykologi, sportsmedicin, sportsernæring og sportsfysiologi)
- Job- og uddannelsesmuligheder for atleter og trænere
- Træner-, leder- og organisationsudvikling
- Elitekommuner
- Forskning i eliteidræt
- Presse og kommunikation

I forhold til støttekonceptet 2005-2008 er de væsentligste ændringer:

• Den sportspsykologiske indsats bliver styrket
• Talentudviklingen bliver styrket med nye støttemuligheder
• Disciplinanalysen bliver optimeret
• Antallet af støttekategorier reduceres til fire – idet kategorien ”Forberedelsesprojekter” udgår
• Der bliver skabt et bedre samspil mellem Team Danmarks ekspertområder
• En enklere administration med mulighed for fler-årige ansøgninger og heraf afledte bevillinger.

Støttekonceptet 2009 – 2012 er udarbejdet med afsæt i anbefalingerne og konklusionerne fra den omfattende evaluering af støttekonceptet 2005 – 2008, som Idrættens Analyseinstitut gennemførte i foråret 2008. Derudover tager støttekoncept 2009 – 2012 afsæt i høringen af ”Hovedlinier i støttekonceptet 2009 – 2012”, som blev gennemført blandt specialforbund, atleter og trænere fra 1. juni – 1. august 2008. Team Danmark modtog i høringsperioden kommentarer fra 16 specialforbund samt fra Aktivkomitéen, Team Danmarks Trænerkomité og Danmarks Idræts-Forbund.

<< Tilbage