Team Danmarks Sportsmedicin og ernærings team har stor erfaring med at undersøge, behandle og forebygge skader hos landets bedste atleter. Team Danmarks fysioterapeuter og læger kender den forvirring og ængstelse, som eliteudøvere oplever i forbindelse med deres skader, og hæftet besvarer de mest almindelige spørgsmål, der dukker op hos atleter, som bliver skadet. Hæftet indeholder samtidigt rigt illustrerede forslag til en lang række konkrete øvelser, som eliteudøvere med fordel kan benytte i den daglige træning – både i forbindelse med genoptræning, men i lige så høj grad i forbindelse med forebyggelse af skader.
Undervisningsmaterialet henvender sig til eliteudøvere i Team Danmark-regi og atleter med en træningsmængde på omkring 15 timer om ugen, samt deres trænere og forældre.
Hæftet er opdelt i tre afsnit:
1. Akutte skader
2. Overbelastningsskader
3. Forebyggelse af skader
Hæftet kan med fordel også bruges som et opslagsværk, når der er brug for inspiration til at skrue trænings- eller genoptræningsprogram sammen.
Undervisningsmaterialet bliver brugt i forbindelse med kurserne om skadesforebyggelse- og behandling i Team Danmarks Elitekommuner.
Hæftet koster 120 kr. pr. stk. – eller klassesæt af 25 stk. til 1500 kr.
Køb undervisningsmaterialet her...
Kurser i skadesforebyggelse og behandling
Team Danmark holder løbende kurser i skadesforebyggelse og behandling - kurserne tilbydes bl.a. i Team Danmarks Elitekommuner.
Kurserne indeholder teoretisk basisviden og praktiske råd om, hvordan skader kan forebygges og behandles.
Alle kurser afholdes kl. 16.00 - 20.00. Der vil blive serveret sandwich og drikkevarer.
Husk at medbringe træningstøj til den praktiske del.
Kursusplan 2011
Undervisningstidspunktet er kl. 16.00-20.00
Uddelingskopier til kurset i skadesforebyggelse og behandling:
1. del
2. del
Yderligere information kan læses hér...
<< Tilbage