Flytning af eksamen

Forventer du at deltage i vigtige og prioriterede stævner/træningslejre i termins- og/eller eksamensperioden, bør du så tidligt som muligt orientere din uddannelsesinstitution om det.

Studieture
Du bør være opmærksom på eventuelle studieture. Hvis der er sammenfald mellem studieturen og sportsaktiviteter, bør du så tidligt som muligt planlægge det sammen med din lærer/studievejleder.

Gymnasiale ungdomsuddannelse
Forventer du at deltage i vigtige og prioriterede stævner/træningslejre i termins- og/eller eksamensperioden, skal du så vidt muligt orientere skolen herom inden 20. februar. Ved skriftlige eksamener, er der under normale omstændigheder kun mulighed for, at du får dispensation til at gå til den efterfølgende sygeeksamen. Mundtlige eksamener kan ofte flyttes, ligesom der i særlige tilfælde kan etableres en ekstraordinær eksamen. Under alle omstændigheder bør du orientere skolen så tidligt som muligt, så skolen har mulighed for at tage højde herfor, når eksamensdatoerne skal planlægges. Når der er tale om Team Danmark-støttede aktiviteter, kan skolen kan på dine vegne ansøge Team Danmark om dækning af eventuelle merudgifter forbundet med etableringen af en ekstraordinær eksamen. Husk at søge på forhånd.

Erhvervs- og videregående uddannelser
Går du på en erhvers- eller videregående uddannelse skal du forhøre dig om om gældende praksis ved skoleårets/semestrets start.

Ofte forholder det sig som i ungdomsuddannelsesregi: Mundtlige eksamener kan flyttes/arrangeres særskilt mens der for skriftlige eksamener normalt kun er mulighed for, at du kan få dispensation til at gå til til den efterfølgende sygeeksamen såfremt en sådan afholdes. Når der er tale om Team Danmark-støttede aktiviteter, kan skolen kan på dine vegne ansøge Team Danmark om dækning af eventuelle merudgifter forbundet med etableringen af en ekstraordinær eksamen. Husk at søge på forhånd.

<< Tilbage