Ungdomsuddannelser
Er du godkendt af Team Danmark til et forlænget ungdomsuddannelsesforløb, kan du modtage SU i det ekstra år, du bruger på uddannelsen - også selv om du har færre timer end der normalt kræves for at være studieaktiv! Det er naturligvis en forudsætning, at du opfylder SU-styrelsens øvrige støttekrav.
Vælger du en HF-uddannelse, skal du være opmærksom på, at det kun er muligt at modtage SU i det ekstra år, du bruger på uddannelsen, hvis uddannelsen følges på et HF-kursus. Aftalen om ekstra SU omfatter altså ikke HF-enkeltfag i VUC-regi.
Du kan søge oplysninger om SU-reglerne på dit uddannelsessted eller på SU-styrelsens hjemmeside: www.su.dk.
Videregående uddannelser
En elitesportslig satsning kan medføre et behov for at forlænge en videregående uddannelse i en sådan grad, at den ikke kan gennemføres indenfor den normerede tids- og SU-ramme. Såfremt forlængelse skyldes deltagelse i specialforbunds- og Team Danmark støttede aktiviteter kan Team Danmark ansøges om supplerende SU.
Forlængelsen skal som udgangspunkt være aftalt med specialforbundet og Team Danmark på forhånd. Som en del af denne aftale skal der udarbejdes en plan for, hvordan studiet skal færdiggøres, herunder hvor meget studiet forlænges.
Supplerende SU er som udgangspunkt forbeholdt:
- elitesportsfolk som er på en bruttogruppeliste
- elitesportsfolk i forbund, der er tilknyttet et elitecenter/TD-støttet landshold og atleter i individuelle satsninger
Har du spørgsmål kan du kontakte konsulent Nicolaj Holmboe på telefon 43 26 25 83.
<< Tilbage