Med en sportslig godkendelse fra Team Danmark kan du:
• gøre skolen opmærksom på din status som atlet
• forlænge din ungdomsuddannelse
• få adgang til supplerende undervisning
• skabe forståelse for din situation og få fleksibilitet i hverdagen
• opnå fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelse af eksamen
Sportslig godkendelse
Du kan få en sportslig godkendelse, hvis dit forbund har en aftale med Team Danmark, og du opfylder de kriterier, som forbundet og Team Danmark har lavet i fællesskab.
Du kan læse mere om kriterierne i forbundene ved at klikke her.
Ansøgning om sportslig godkendelseHvis du starter din ungdomsuddannelse i skoleåret 2012-2013 er der ansøgningsfrist fredag den 3. februar, og din ansøgning bliver først behandlet efter denne dato. Du får svar fra os senest mandag den 27. februar. Hvis du allerede er i gang med en ungdomsuddannelse og ønsker at søge om en sportslig godkendelse, behandler vi som oftest din ansøgning i løbet af en uges tid.
Start din ansøgning her.
Supplerende undervisning
Hvis du er meget væk fra skolen i forbindelse med forbundsaktiviteter (træningslejre, samlinger, internationale mesterskaber og stævner), kan have behov for supplerende undervisning. Det er skolen, der søger om timerne på dine vegne, så du skal orientere skolen, når du bliver udtaget af dit forbund. Du skal møde til undervisningen efter gældende regler på skolen. Skolen kan dog se bort fra dit sportslige fravær, hvis du i tilstrækkeligt omfang modtager supplerende undervisning.
Læs mere her.
Forlænget ungdomsuddannelse –
Erhvervsuddannelser og Gymnasiale uddannelser
Der er både fordele og ulemper ved at forlænge din ungdomsuddannelse. Det er vigtigt, at en forlængelse giver mening for dig, da der er store forskelle i de enkelte sportsgrene i forhold til træningsmængde, rejseaktivitet mv. Vi anbefaler, at du snakker med din træner, vejleder og øvrige nøglepersoner, der kender til din situation.
Læs mere her.
Råd og Vink
Råd og Vink indeholder en række anbefalinger om, hvordan uddannelsesinstitutionerne bedst muligt håndterer dit uddannelsesforløb.
Læs mere her:
Råd og Vink - gymnasiale uddannelser
Råd og Vink - erhvervsuddannelser
Morgentræning
Team Danmark samarbejder med 18 Elitekommuner, som alle har lokale ordninger med morgentræning på programmet. Hvis du får en sportslig godkendelse fra Team Danmark, vil du som oftest blive godkendt til den lokale ordning også.
Ud over Elitekommunernes tilbud er der også en række skoler, der tilbyder morgentræning.
Vi opfordrer dig derfor til at undersøge mulighederne i dit eget lokalområde. Læs mere her.
SU
På STX, HHX og HTX kan du modtage SU i dit fjerde studieår, hvis du har valgt at forlænge dit forløb. Det kræver dog, at du opfylder SU-styrelsens krav.
Hvis du vælger at forlænge en HF-uddannelse, kan du kun modtage SU i dit tredje studieår, hvis din uddannelse er tilrettelagt som et samlet forløb.
Fleksibilitet i forhold til eksamenstilrettelæggelse
Du kan søge skolen om at aflægge prøve i sygeeksamensterminen, hvis sportslige aktiviteter forhindrer dig i at deltage i de ordinære prøver og eksaminer. Du skal – i god tid - informere skolen om sportslige aktiviteter, der ligger i eksamensperioden. Du kan også søge om at gå til skriftlig prøve i udlandet. Endelig kan skolen i særlige tilfælde arrangere en ekstraordinær mundtlig eksamen. Det er skolens leder, der afgør, om og hvordan særlige prøver afholdes.
Forståelse for din situation som atlet –
fleksibilitet i hverdagen
Med en sportslig godkendelse gør du skolen opmærksom på, at du dyrker elitesport. Godkendelsen giver dig mulighed for fleksibilitet i hverdagen. Det kan for eksempel være alternative afleveringsfrister, når du på grund af sportslige aktiviteter er væk fra skolen. Det kræver selvfølgelig, at du er i tæt dialog med dine lærere.
Life Skills
Det er vigtigt, at du lærer at planlægge, så du lettere kan håndtere livet som atlet på eliteniveau. Derudover er det helt afgørende, at du er i stand til at samarbejde med nøglepersonerne i din hverdag. Det handler om at finde den rette sport-life balance, og der kan arbejdet med life skills være med til at hjælpe dig.
Her kan du hente folderen Ungdomsuddannelse og Elitesport 2012-2013.
<< Tilbage