Når du kommer i Team Danmarks idrætsklinikker vil du blive helbredsscreenet. En helbredsscreening er en generel undersøgelses af dit helbred.
Der forgår principielt to forskellige former for screeninger; dels en almen helbredsorienteret, dels en specifik for bevægeapparatet. Det almene helbred vægtes i mindre grad, hvis du er ung og i øvrigt ved godt helbred.
Almene helbredsscreeninger
Når du konsulterer en af Team Danmarks idrætsklinikker med en skade for første gang, foretager fysioterapeuterne samtidig en almen helbredsscreening. Du bliver spurgt om almene helbredsdata, som f.eks. indtag af daglig medicin, allergier, hjerte- og lungeproblemer m.m.. Hvis du har symptomer, du ikke tidligere er undersøgt for, vil der blive taget hånd om problemet.
Vaccinationsstatus vil også indgå i den almene helbredsscreening. Samme almene helbredsscreening foretages også hos Team Danmarks ernæringsvejledere og skemaet indeholder desuden spørgsmål af ernæringsmæssig relevans.
Hjertekardiogram og andre undersøgelser er ikke relevante hos unge, veltrænede idrætsudøvere. Disse specielle undersøgelser tilbydes typisk på private klinikker, hvor fokus i screeningen vægtes anderledes på baggrund af folks alder, fysiske form og erhverv.
Download spørgeskemaet og udfyld det, hvis du ikke har udfyldt det tidligere eller hvis der er kommet ændringer. Medbring skemaet næste gang, du kommer i en af idrætsklinikkerne eller hos en ernæringsvejleder.
Specifikke screninger for bevægeapparatet
Elitesportsudøveres helbredsproblemer er helt overvejende lokaliseret til bevægeapparatet på grund af de idrætsspecifikke belastninger. Derfor koncentreres den specifikke screening om problemer relateret til bevægeapparatet.
Disse screeninger af udøvere i udvalgte idrætsgrene foregår oftest i Idrætsklinikkerne. Der screenes dels generelt mht. holding, fejlstillinger, styrke, stabilitet og koordination, dels ud fra kendte problemstillinger i den enkelte idrætsgren, så screeningen får optimal relevans. Screeninger planlægges i ekspertgrupperne og koordineres optimalt med eventuelle testninger på testcentrene samt screeninger ved Team Danmarks ernæringsvejledere.