Kraftcenter

Det er fra kraftcentrene, specialforbundene og Team Danmark skal udvikle en velfungerende talentmasse. Meningen med kraftcentrene er at give den danske subelite et godt tilbud, hvor der er mulighed for at udvikle sig yderligere frem mod den absolutte topelite.

Kraftcentrene vil være stedet, hvor den enkelte elitesportsudøver får endeligt afklaret, om der skal satses fuldt ud på en international karriere - og dermed tages beslutning om at flytte til en Elitelandsby - eller om talentet og øvrige forhold passer bedre til en mindre ambitiøs sportskarriere på dansk eliteniveau.
Kraftcentrene placeres i klubber med et erkendt elitepotentiale og -miljø. Her gælder det også, at faciliteter og rekvisitter skal være velfungerende, eliteorienterede samt tilgængelige, når elitsportsfolkene har behov for det.

De primære samarbejdspartnere omkring et kraftcenter er klubben, specialforbundet, kommunen og Team Danmark.
Etablering af Kraftcentrene vil i stor udstrækning finde sted i følgende byer: Århus, Aalborg, Odense, Vejle og Esbjerg. De byer har alle den rette størrelse og ikke mindst en solid tradition for at drive et større antal træningscentre og talentudviklingssteder. Team Danmark har indgået en samarbejdsaftale med disse kommuner.

Klik her, hvis du vil læse konceptbeskrivelsen vedrørende kraftcentre.

<< Tilbage