Michaels mening – Team Danmark direktørens blog - 15. februar 2010
Baskere og cataloniere har altid haft meget stærke følelser over for de politiske magthavere i Madrid. Men følelserne er endnu stærkere over for den vigtigste ting i livet: Deres fodboldhold: Athletic Club Bilbao eller FC Barcelona. Enhver dreng, som vokser op i Bilbao eller Barcelona, drømmer om en dag at træde ind på San Mamés eller Camp Nou for at kæmpe for noget, som er større og mere end holdet og klubben; kald det stolthed, ære eller kærlighed. Det blev tydeligt for mig i sidste uge, hvor jeg sammen med sportsdirektører og talentchefer fra mere end 20 danske topklubber og DBUs landstrænergruppe var på inspirationstur til Spanien.
Temaet for turen var ’Fodboldledelse i et strategisk perspektiv’. Men kan talentchefer, trænere og ledere fra SAS-liga- og 1. divisionsklubber som Silkeborg og Fredericia overhovedet bruge en storklub som FC Barcelona med en årlig omsætning på 3 mia. kr. og mere end 170.000 medlemmer som inspirationskilde. Umiddelbart ville de fleste sige nej – under ingen omstændigheder. Mit svar er jo – i meget høj grad. Det synspunkt kræver vist lige en uddybende forklaring.
FC Barcelona, der i 2009 vandt samtlige seks nationale og internationale turneringer, som de spillede med i, har valgt én strategi. Og egentligt en ret enkel vej til de mål, som de kulturbærende ledere og trænere er enige om og tror på.
FCB’s strategi har fire centrale principper: Klubben vil vinde, med attraktivt spil, med størst mulig måldifference og med den størst mulige andel af spillere, der er udviklet i klubbens ungdomsafdeling.
Derudover har klubbens sportslige ledelse fastlagt og udviklet en rød tråd for alle klubbens børne- og ungdomshold, hvor den prioriterede rækkefølge er klubben først, dernæst holdet og til sidst den enkelte spiller. Alle hold har samme spilfilosofi, og de søger bevidst at udvikle bestemte færdigheder – ikke mindst kontrol og aflevering af bolden. Og det mestrer verdensklassespillere som Messi, Iniesta, Xavi og Puyol, der alle er ’produkter’ af klubbens strategi og talentarbejde, til fuldkommenhed.
Jeg er overbevist om, at mange danske klubber, ikke kun inden for fodbold, skal arbejde mere målrettet og bevidst med at udvikle én strategi, som har nogle få centrale værdier. Og så skal klubledelsen være tro mod værdierne og strategien over en længere årrække. Kun på den måde kan klubben udvikle en bæredygtig sportslig udvikling. Desværre arbejder mange klubber i dansk eliteidræt alt for kortsigtet og med udgangspunkt i enkelte spillere, som man tror – eller snarere håber på – kan ”vinde kampe for os” her og nu. Mange trænere og lederes ’zig-zag-kurs’ eller ’ambulance-tjeneste’ er utvivlsomt en af de allerstørste trusler mod udviklingen af dansk klubfodbold.
Efter fire meget inspirerende dage i Spanien er jeg overbevidst om, at dansk topfod-bold står stærkt, når det gælder de kommende års opgaver og udfordringer. Lysten til at skabe netværk og dele viden på tværs af de enkelte klubber var rigtig stor blandt toptrænerne på turen. Relationerne i dansk topfodbold blev styrket, men det er også nødvendigt, hvis et lille land som Danmark ind imellem skal spille op med store fodboldnationer som Portugal, Holland og måske også Spanien i en kvartfinale ved sommerens VM-slutrunde.
<< Tilbage
