Nyhed fra Team Danmark – 19. august 2009
Team Danmark fejrer i år 25 års jubilæum – og det gør vi ved at sætte fokus på en række af de største sportsøjeblikke og atleter i de sidste 25 år.
I vores elektroniske jubilæumsmagasin, der kommer den 5. september, genopliver vi med web-tv de præstationer, der står som milepæle i de sidste 25 års elitesport. Håndboldkvindernes nervepirrende guldkampe, Poul Erik Høyer, der flår sin t-shirt op i glædesrus, Wilson Kipketers utrolige verdensrekord på 800 m. og mange andre store danske sportsøjeblikke fra OL, EM og VM. Vi krydsklipper med interviews fra i dag, hvor atleten ser tilbage på det store øjeblik og fortæller om, hvordan tiden som eliteudøver har været med til at forme deres liv frem til i dag.
Sign up til magasinet hér - så får du magasinet, så snart det udkommer – og du deltager også i konkurrencen om en tur for 2 personer til vinter-OL
Du kan også tage et smugkig på formen af det kommende E-magasin – og se samspillet mellem levende billeder, tekst og interaktivitet
Send gerne denne nyhed videre til andre, du synes skal have magasinet direkte den 5. september. Så får de også chancen for at vinde en OL-rejse sponseret af Travel Sense.