Team Danmark justerer organisationen

Nyhed fra Team Danmark – 18. maj 2009

8 medarbejderteams bliver til 6 – men opgaverne og medarbejderstaben er uændret. Samtidigt bliver der etableret et ”strategisk forum”, der skal arbejde med særlige udviklingsområder, hvor eksterne eksperter bidrager med ny viden eller input i en afgrænset periode. Det er essensen af de organisationsændringer, som Team Danmark netop har gennemført.

Justeringen af organisationen kommer efter godt 2 år med den tidligere struktur, og Team Danmarks direktør fortæller, at tilpasningerne skal skabe endnu bedre samspil mellem de forskellige medarbejderteams:

”For mig er det vigtigt, at vi får korte og hurtige beslutningsgange, og at de fleste medarbejdere indgår i mere end ét team. Det giver den bedste mulighed for videndeling – og for at vi kan reagere hurtigt og levere helhedsløsninger på de udfordringer, atleterne står overfor,” siger Team Danmarks direktør Michael Andersen og fortsætter

”Jeg har vurderet, at nogle arbejdsområder har så tæt samspil, at det var oplagt at slå to medarbejderteams sammen. Det har vi gjort i forhold til arbejdet med vores Elitekommuner og facilitetsområdet, som fremover er ét team. Derudover har vi slået områderne kommunikation og dokumentation sammen til ét nyt team,” siger Michael Andersen.

Læs mere om de seks medarbejderteams, deres opgaver og prioriteringer:

Sportsteam
Sportsmedicin- og ernæring
Sportsfysiologi
Sportspsykologi
Kommunikation og dokumentation
Elitekommuner og faciliteter

Samt det nye, tværgående Strategisk forum

Yderligere oplysninger:
Michael Andersen, direktør Team Danmark, tlf.: 51 26 60 62




Tilmeld dig pressemeddelelser og andre nyheder fra Teamdanmark.

Tilmeld dig her... >>