Kommissorium - Kommunikation og dokumentation

Teamets hovedopgave er at dokumentere og kommunikere Team Danmarks arbejde og resultater til udvalgte målgrupper. Teamet har ansvaret for og udvikler Team Danmarks kommunikation med særligt fokus på eliteudøvere, trænere, specialforbund, idrætspolitiske beslutningstagere og pressen samt arbejder for en god kommunikation mellem bestyrelse, direktør og medarbejderteams.
 
Teamets opgaver består bl.a. i:

• Indsamling af viden om Team Danmarks image og profil blandt primære målgrupper – og i samspil med Sport One Danmark - løbende udvikling af Team Danmarks brand. 

• Løbende analyser og dokumentation af Team Danmarks aktiviteter og resultater samt igangsættelse af evalueringer af udvalgte indsatsområder.

• Udvikling af kommunikationen til de primære målgrupper, herunder ansvaret for de centrale kommunikationskanaler: teamdanmark.dk, magasinet Puls, nyhedsbrevet ”Eliteviden” samt den løbende nyhedsstrøm.

• Sikring af et højt og relevant informationsniveau, der medfører en høj grad af videndeling blandt medarbejdere, bestyrelse og samarbejdspartnere.

• Sparringspartner i kommunikations- og formidlingsopgaver, herunder koordinere og kvalitetssikre Team Danmarks udgivelser – bøger, plakater, foldere o.a. - samt sikre at den samlede grafiske identitet bliver implementeret på alle produkter.

• Sekretariatsfunktion for Team Danmarks forskningsudvalg.

• Indsamling og formidling af viden om eliteidræt fra uddannelses- og forskningsinstitutioner samt kontakt til internationale eliteidrætsmiljøer.
 
 
Medarbejdere i teamet er:
Søren Willeberg, kommunikationskonsulent – teamleder
Rama Pryce, kommunikationskonsulent
Thomas Penter, IT-projektkonsulent
Annebeth Mortensen, journalist og webansvarlig
Dorthe Holm, sekretær