Kommissorium - Sportsfysiologi

Teamets hovedopgave er rådgivning og udvikling i forhold til præstationsoptimering af atleter inden for fysiologiske og træningsmæssige områder. Fokus er på både trænings- og konkurrencesituationer.  

Teamets opgaver består bl.a. i:
• Evaluering og optimering af eliteudøveres fysiske kapacitet og træning via fysiologiske test og analyser, både i laboratoriet og under trænings- og konkurrencesituationer.

• Rådgivning og vejledning om træning med fokus på indhold, organisering og gennemførelse af træningsprogrammer baseret på analyse af sportsspecifikke og individbaserede krav samt identifikation af nøgleparametre.

• Rådgivning i forbindelse med udvalgte konkurrencer og træningsophold.

• Udvikling og kvalitetssikring af specifikke evalueringsmetoder og apparatur – dvs.  sportsspecifikke test og analyser.

• Identifikation  af udviklingsområder hos eliteudøvere i samarbejde med Team Danmark-konsulenten, landstrænere og øvrige interessenter.

• Formidling af viden om træning og testning til elitetrænere og -udøvere gennem kurser og publikationer.

• Indsamling og udveksling af viden om træning, præstationsoptimering og -evaluering i international elitesport.

• Samarbejde med forskningsmiljøer, uddannelsesinstitutioner og kommercielle virksomheder – med fokus på udvikling og innovation inden for præstationsoptimering, herunder udvikling af teknologisk udstyr og materiel.

• Sammensætning og vedligeholdelse af test- og træningsudstyr i elitelandsbyerne.

Medarbejdere i teamet er:
Lone Hansen, konsulent – teamleder
Per Boldt Jørgensen, chefkonsulent 
Kurt Jensen, sportsfysiolog
Lars Johansen, sportsfysiolog
Susanne Jørgensen, laboratorietekniker
Benny Larsson, sportsfysiolog
Hanne Overgaard, laboratorietekniker
Thue Kvorning, sportsfysiolog og fysisk træner
Stephen Fritzdorf, sportsfysiolog
Lotte Lund Pedersen, sekretær

<< Tilbage